Hvor vil Venstre spare i Brønshøj-Husum?
I sidste nr. af Brønshøj-Husum Avis skriver Venstrekandidaten Cecilia Lon­ning-Skovgaard: ”København kun­­ne spare flere milliarder om året.” Det er toner, vi har hørt før, tilføjet krav om fyring af 3.000 kommunalt ansatte. Alt sammen som forudsætning for skattelettelser i København, som i forvejen har landets 9. laveste kommuneskat. Til gengæld har det knebet med konkretisering […]

I sidste nr. af Brønshøj-Husum Avis skriver Venstrekandidaten Cecilia Lon­ning-Skovgaard: ”København kun­­ne spare flere milliarder om året.” Det er toner, vi har hørt før, tilføjet krav om fyring af 3.000 kommunalt ansatte. Alt sammen som forudsætning for skattelettelser i København, som i forvejen har landets 9. laveste kommuneskat.
Til gengæld har det knebet med konkretisering af spareforslagene. Men nu er anledningen der til at spørge Lonning om konsekvenserne af Venstres sparepolitik her i området. Tænker hun på overforbrug i forbindelse med renovering og sporudvidelse på Bellahøj Skole og på helhedsrenoveringen af Brønshøj Skole, Husum Skole og Korsager Skole?
Skulle Lonning bryde hemmelighskræmmeriet, vil kommunens medarbejdere og borgere også gerne vide, hvem de 3.000 er, som kan forvente en fyreseddel, hvis Lonning skulle få magt som agt. Gælder det ansatte i ældreomsorgen, i daginstitutionerne, i skolerne, på teknik- og miljøområdet, eller hvor? Sæt gerne både adresse og tal på. Vi er mange, der venter i spænding.
Formentlig som afledningsmanøvre opfordrer Lonning mig til som bestyrelsesformand i Amager Ressource Center (ARC), herunder ”Skibakken”, at stramme op på økonomistyringen. Opfordringen er ikke venligt ment, men jeg er glad for lejligheden til at svare: Jeg overtog formandskabet og det økonomiske rod efter de Konservatives førstemand i København. I dag er der styr på økonomien, byggeprojektet er efter utallige forsinkelser så godt som færdigt, og ejerkommunerne trækker på samme hammel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top