Mandag 25. september 2017
Foto: Pressefoto
Nu må socialdemokraternes skatteløgn stoppe
Skrevet af Cecilia Lonning-Skovgaard (V), spidskandidat, Københavns Borgerrepræsentation - 11. juli 2017, 08:12:40

Der er gået enten solstik eller panik over dårlige meningsmålinger i Lars Weiss’ (S) indlæg i sidste uges avis (4.7), for Venstre har aldrig stillet krav om at fyre 3.000 ansatte i kommunen. Weiss prøver at starte en skræmmekampagne bygget på en bevidst løgn, når han påstår, at Venstre vil fyre kommunens medarbejdere. Det er så kedeligt og forudsigeligt: Lav en skræmmekampagne, hvis du løber tør for gode argumenter.
Det er korrekt, at Venstre gerne ser, at kommunen kradser færrest mulige penge ind fra skatteyderne. En skattelettelse kan jo finansieres på mange måder. Det kan ske som en generel reduktion af det kommunale budget, hvor det vil være oplagt at spare på integrations- og tosprogs-midler i Tingbjerg. Det er også en oplagt mulighed at spare på kontanthjælpen. Hver gang vi får 10 kontanthjælpsmodtagere i arbejde, sparer kommunen 2 mio. kr. Derfor er det ærgerligt, at socialdemokraterne i København ikke vil være med til at få folk i arbejde, men foretrækker at fastholde dem i udsigtsløse aktiveringsprojekter. Så der er mange steder at sætte ind. Det vil betyde færre bycykler, færre Sikker By rapporteringer og færre kulørte integrationsprojekter, men det lever både vi og beboerne i Brønshøj nok uden.
Hvis København blev drevet på samme måde som Frederiksberg, ville vi spare 2 mia. kr. hvert år. Venstres ambition om en sænkning af kommuneskatten svarer til 1,5 mia. kr. Jeg tror det er de færreste københavnere, som vil mene, at beboerne i Frederiksberg Kommune lider under dårlige velfærdsydelser. Så lad blot vores nabokommune tjene som inspiration til at finde pengene. Ingen behøver at frygte en fyreseddel.

Print artikel Print artikel
En kommentar til “Nu må socialdemokraternes skatteløgn stoppe
  1. lone munk skrev:

    I lyver sgu allesammen.
    Lone Munk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter