Lørdag 21. oktober 2017
Bli’r det nye Kulturhus for alle?
I Tingbjerg er et nyt Kulturhus ved at blive bygget.
Skrevet af Alina Protsyk - 1. august 2017, 08:46:34

Af Alina Protsyk, Kandidat til Borgerrepræsentationen (R)

I Tingbjerg er et nyt Kulturhus ved at blive bygget.
Det er godt!

Men bliver kulturhuset kun for de etablerede? Eller bliver kulturhuset også for de unge, for ildsjælene uden penge, for foreninger uden etablerede medlemskontingenter?

Især i Tingbjerg er det vigtigt, at der er steder, hvor fællesskaber uden faste indtægter kan finde rum til at være sammen. Der sker nemlig rigtig meget i Tingbjerg. Den netop afholdte Eidfest var et tilløbsstykke! Eidfesten kunne heldigvis holdes på Tingbjerg skole. Men ikke alt egner til skolen.

Musik, dans og teater for beboerne i Tingbjerg opført af beboerne i Tingberg, egner sig ikke til en gymnastiksal, men det er kulturtilbud, som kan gøre en forskel for integration, trygheden og kulturen.

Tingbjerg er en af de bydele i København, hvor der bor flest fattige børn. Men fordi børnene mangler økonomisk kapital, kan børnene jo sagtens have kulturel kapital. Og det er heldigvis mange børn i Tingbjerg, der har.

Derfor bør det kommende Kulturhus i Tingbjerg have særlige muligheder for at leje lokaler ud til foreninger, der ikke har penge. Til at foreninger kan opføre forestillinger. Til byttecentraler for bøger, ligesom det der står på Islands Brygge.

Print artikel Print artikel
En kommentar til “Bli’r det nye Kulturhus for alle?
  1. Lone Munk skrev:

    Der er brugt mange penge på Tingbjerg familier, så alle kan vel ikke være fattige!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter