Søndag 24. september 2017
Det er godt at være hveps i øjeblikket
Det er svært ikke at have armene godt over hovedet i øjeblikket, hvis man holder med Brønshøj Boldklub. Fansene går også rundt med lidt bredere smil end normalt, og man kan ikke undgå at være stolt af spillerne inde på banen. De tre første kampe i sæsonen har alle budt på sejre til Michael Winter og co., og på lørdag skal de forsøge at tage endnu en sejr, når oprykkerne fra Skovshoved kommer på besøg.
Skrevet af Christian Haslund - 17. august 2017, 11:33:34

Det er svært ikke at have armene godt over hovedet i øjeblikket, hvis man holder med Brønshøj Boldklub. Fansene går også rundt med lidt bredere smil end normalt, og man kan ikke undgå at være stolt af spillerne inde på banen. De tre første kampe i sæsonen har alle budt på sejre til Michael Winter og co., og på lørdag skal de forsøge at tage endnu en sejr, når oprykkerne fra Skovshoved kommer på besøg.

Skovshoved har en række kendte ansigter på både trænersiden og spillersiden. De to tidligere Brønshøj-angribere Simon Bræmer og Younes Nielsen er klar til at sparke mål i kassen for skovserne, og på sidelinjen står den tidligere midtbanespiller for hvepsene Michael Jørgensen, der er cheftræner for lørdagens modstander.

Skovshoved har haft masser af succesoplevelser de seneste sæsoner, hvor de på to sæsoner har taget turen fra Københavnsserien til 2. division. I denne sæson har de også fået en god start, da de i første kamp hentede en 3-1 sejr ude mod Næstved og i seneste runde blev det til 1-1 hjemme mod Frem.

Men selvtilliden nærmest flyder ud af spillerne i Brønshøj, og selvom spillet ikke har været prangende, så er sejrene kommet i hus via godt målmandsspil, kyniske, fight, gejst og vilje. De sidste 3 er noget, som bliver værdsat af fansene, og Brønshøj er altid glad for støtten ligegyldig om det er i Tingbjerg eller på stadions rundt omkring i det danske land. Spillerne er glade for støtte, og det giver dem lige de ekstra procent, som kan være kampafgørende.

Derfor håber vi på, at rigtig mange igen tager turen ud til Tingbjerg Idrætspark for at støtte holdet, når kampen fløjtes i gang kl. 15 på lørdag, og holdet skal forsøge at holde fast i 1. pladsen.

Derudover ønsker vi Skovshoveds spillere og supportere velkommen til en forhåbentlig god og velspillet kamp.

Dommertrioen:

Dommer:
Martin Køster

Linjevogtere:
Simon Blond & Deniz Yurdakul

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter