Torsdag 17. august 2017
Et kulturhus med plads til alle
I sidste uges avis stillede Alina Protsyk spørgsmålet; Bliver det nye Kulturhus i Tingbjerg for alle?
Skrevet af Mikkel Helldén- Hegelund - 8. august 2017, 08:22:06

Af Mikkel Helldén- Hegelund, leder af Tingbjerg bibliotek og kulturhus, Kultur og fritidsforvaltningen

I sidste uges avis stillede Alina Protsyk spørgsmålet; Bliver det nye Kulturhus i Tingbjerg for alle?
Og svaret er selvfølgelig, et klokkeklart ja!

For selvfølgelig bliver det nye Tingbjerg Bibliotek og kulturhus til gavn og glæde for alle borgere i Tingbjerg, og ja, for alle Københavnere for så vidt.

Huset, der er finansieret af boligselskaberne fsb og SAB, med støtte fra Landsbyggefonden og Københavns kommune, bliver en blanding af et beboerhus og et kommunalt bibliotek og kulturhus, hvor de aktiviteter du nævner; musik, dans og teater, og beboer-skabte aktiviteter, får mulighed for at folde sig ud.

Det er netop kernen i de københavnske kulturhuse og biblioteker. At de er lokale kulturelle omdrejningspunkter, hvor alle borgere kan mødes på tværs, ung som gammel og låne bøger og opleve litteratur og kulturarrangementer. Være frivillige i lektiecafeen, indgå i nye fællesskaber og bruge værksteder, bare koble af, og blive klogere sammen.

Og visionen for Tingbjergs nye bibliotek og kulturhus er på samme linje; at det skal være et sted, hvor beboerne i Tingbjerg føler sig velkomne, og hvor de kan være aktive, blive udfordret og begejstret, også gerne i samarbejde med lokale foreninger, uanset om de har mange midler eller ej.

Med det nye bibliotek og kulturhus, kan vi glæde os over flotte rammer, som giver os endnu bedre mulighed for, at tilbyde et stærk lokalt kulturtilbud, hvor der er plads til alle; græsrødderne, iværksætterne og de professionelle.

Vi glæder os utrolig meget, til at byde alle velkommen indenfor!

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter