København skal profilere fremtidens grønne elbiler
chgp.jpg
Senere i år skal politikerne i København beslutte, om arrangørerne skal have en ny 3 eller 5-årig tilladelse til at gennemføre motorløbet i Bellahøj. Også formel-1 har for nylig været på tale. Foto: Christian Ove Carlsson
I sidste weekend blev motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix afholdt, hvilket omdannede Bellahøj til en kæmpe racerbane med alt det, der følger med. Det Økologiske Råd har nu målt luft-og støjforureningen

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for det årlige motorløb i bydelen, da det giver både luft-og støjforurening for de lokale beboere.

-Motorløbet giver støj, bilos og afspærringer. Her er København blevet en forretning for skøre events og ikke en by for de borgere, der bor her, siger Svend Guttormsen, repræsentant for 170 husstande, hvoraf nogle ligger blot 5 meter fra banen.
Det Økologiske Råd mener ikke, at et motorløb for ekstremt forurenende biler skal afholdes i København. Det kunne afholdes ude på landet, hvor det generer meget færre mennesker. Det er ikke i tråd med kommunens grønne profil, at tillade markedsføring af gamle forurenende biler.

-Frem for at profilere fortidens sorte biler, så burde København udnytte løbet til at markedsføre fremtidens grønne elbiler. Derved elimineres luftforureningen og støjforureningen reduceres, hvilket ville være uhyre illustrativt og helt i tråd med hovedstadens grønne image, siger Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

Også kommunens Teknik og Miljøborgmesteren er enig og bakker Det Økologiske Råd op.

-Jeg er glad for, at vi nu får kastet lys over de miljøbelastninger, der er ved at afholde motorløb. Vi trænger også til en grundlæggende debat om, hvorvidt det er netop motorløb en by som København skal lægge asfalt til. Jeg ønsker, at København bliver kendt for store begivenheder, der understøtter vores grønne profil, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Det Økologiske Råd har som de første nogensinde målt luft- og støjforureningen fra løbet fra en beboers vindue og forureningen var overraskende høj.

-Jeg er ærlig talt chokeret. Til trods for kraftig vind stiger støj- og luftforureningen til niveauer, der er over 100 gange højere, når der køres løb. Meget højere end på landets mest forurenede veje i myldretiden. Jeg er ærlig talt chokeret over, at man kan tillade den forurening midt i et boligområde i det, der skulle være en grøn hovedstad, siger Kåre Press-Kristensen.

Luftforureningen
Der blev målt luftforurening med de særlig sundhedsskadelige ultrafine partikler. Figuren viser minutgennemsnit for hele dagen. Når der køres ses forureningsniveauer, der er 50-100 gange højere end i pauserne, hvor den kraftige vind hurtigt får forureningen til at falde til et naturligt niveau på 1.500-2.000 part/cm3. Samme lave niveau, som weekenden før løbet. Hvis det havde været mere normale stille vindforhold havde luftforureningen under løbet været meget højere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top