Søndag 24. september 2017
Projektleder Peter Seier Beier på byggepladsen på Bellahøj. Han har lige siden byggeriet startede givet naboer og boligforeninger god og løbende orientering om arbejdet. Foto: Kaj Bonne
Byggeriet tager form
På den tidligere vandtårnsgrund på Bellahøj er Bjerglandsbyen under opførelse – og det går efter planen
Skrevet af Erik Fisker - 12. september 2017, 08:55:24

RHB Development med RB Enterprise som byggeledelse er i fuld gang med at opføre 31 rækkehuse og 83 lejligheder på den store grund på Bellahøj ved Herbergvej, Ringholmvej og Torpstien for det svenske ejendomsselskab Heimstaden, der har købt byggeriet.

– Arbejdet med byggeriet skrider godt frem, og det går efter planen, fortæller projektleder Peter Seier Beier. Han forventer, at byggeriet står færdigt midt på sommeren 2018.

Fundamenterne og husene er ved at tage form, og i løbet af relativ kort tid vil en prøvelejlighed blive indrettet til fremvisning. De fleste lejligheder vil få en enestående udsigt over enten København eller den nærliggende Degnemose og det meste af bydelen.

Brune sten og relief
– Husene beklædes med brune mursten iblandet særligt brændte mursten, der skal være med til at give et spil i fladerne. Endvidere bliver der på de større facadearealer lavet et mønster i relief, der skal bidrage til på en naturlig måde at bryde overfladen, fortæller Peter Seier Beier.

– Fire bygninger bestående af otte opgange bliver med lejligheder med altan eller terrasse, og der bliver 31 rækkehuse med terrasse. Der bliver åbent omkring rækkehusene, men alligevel etableres en mindre privatsfære, fortsætter han.

Bjerglandsbyen får et varieret terræn med skiftende niveauer, en ringvej på området samt en parkeringskælder med plads til 56 biler. Fra Herbergvej bliver der kun adgang for gående og nedkørsel til parkeringskælderen, men adgangen til den indre ringvej sker fra Ringholmvej.

Håndværker på det der skal blive den indre ringvej. Den gule ejendom til venstre er vandrehjemmet og i baggrunden ses højhuse på Bellahøj. Foto: Kaj Bonne

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter