Søndag 24. september 2017
Husum Bypark Apotek er en apoteksfilial med et fuldgyldigt sortiment og tre venlige ansatte. Fra venstre er det apotekschef Birgit Rask, daglig leder apoteker Reda Elmekawi, ejer og apoteker Bent Halling Sørensen og varehuschef i Føtex Morten Nyholm. Foto: Kaj Bonne
Kæmpe gevinst for kunderne
Det blev en forrygende start for Husum Bypark Apotek da ejeren, apoteker Bent Halling Sørensen, i sidste uge åbnede i Føtex på Frederikssundsvej
Skrevet af Erik Fisker - 12. september 2017, 08:09:20

Nu kan man ikke bare alene handle dagligvarer og beklædning – eller få renset selvsamme og få sendt sine breve i Føtex. Nu kan man også gå på apoteket og få sin receptmedicin.

Og der er da også en glad og stolt varehuschef Morten Nyholm, der kan byde de nye medspillere velkommen på Frederikssundsvej 284.

-Det er så meget en win win situation for Føtex. Ideen har ligget på mit bord i tre år og kommer i en naturlig forlængelse af, at vi også har posthus og kan tilbyde tøjrens. Vi vil i Føtex meget gerne tilbyde kunderne flere ydelser og være det førende varehus i vores bydel, fortæller Morten Nyholm og fastslår, at man som landets største Føtex med 4000 kvm har mulighed for på sigt at give endnu flere ydelser.

Også apoteker Bent Halling Sørensen og den daglige leder af Husum Bypark Apotek, Reda Elmekawi, er stolte og spændte og ser det som en kæmpe gevinst for kunderne, at man nu kan komme på apoteket samtidig med at man handler dagligvarer.

-Mange travle småbørnsforældre får samlet indkøbene og flere ældre, der kommer med scootere og rollatorer, kan komme ind i forretningen uden besvær. Man må også gerne tage sin indkøbsvogn med ind –der er hverken trapper og smalle gange, fortæller Bent Halling og tilføjer at kunderne også kommer til at mærke en væsentlig forskel, hvis de bliver syge over weekenden.

-Vi vil også være åbne om søndagen, det betyder, at folk ikke behøver at skulle helt ind til byen for at hente deres medicin.
Og allerede efter at have været åben en uge er meldingen klar fra både apotek og Føtex: Det har været en overraskende flot start.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter