Mandag 23. oktober 2017
Den nyvalgte bestyrelse for ”Mosefundet”, fra venste: Lise Nielsen (bestyrelsesmedlem), Anne-Vibeke Kirkemann (bestyrelsesmedlem), Elsebeth Thorlak (formand) og suppleanterne Trille Utzon-Frank og Ingrid Jensen. Endvidere valgtes Anette Erler som medlem af bestyrelsen. Foto: Kathrine Collin Hagan.
”Mosefundet” stiftet
En lokal forening for bofællesskaber for seniorer i Tingbjerg-Husum er stiftet under navnet ”Mosefundet”
Skrevet af Erik Fisker - 5. september 2017, 08:44:08

Omkring 20 seniorer var mødt op i sidste uge til en stiftende generalforsamling og dannede en forening, der skal arbejde for at etablere et eller flere seniorbofællesskaber i Tingbjerg-Husum, samt at skabe fællesskab gennem socialt og kulturelt samvær mellem foreningens medlemmer med henblik på at lære hinanden at kende, opbygge og vedligeholde fællesskabet og give senere tilkommende medlemmer/beboere indblik i bofællesskabets kultur.

En interessegruppe på 20-30 seniorer har arbejdet over foråret og sommeren på at etablere en forening. Foreningen skal være en samarbejdspart til kommunen og boligorganisationerne i arbejdet med at få etableret almene og private seniorbofællesskaber i vores bydel.

Støtte fra Lokaludvalget
Brønshøj-Husum Lokaludvalg støtter etableringen af en seniorbofællesskabsforening i Brønshøj-Husum. Forud er gået halvandet års forarbejde med at afdække interessen lokalt og undersøge forskellige modeller for, hvordan ideerne kan realiseres. Der har været stor interesse for bofællesskaber blandt bydelens seniorer, både for almene seniorbofællesskaber i bydelen og fællesskaber som ejerboliger.

Tanken om et seniorbofællesskab opstod hos Lokaludvalget i forbindelse med udviklingen af Bystævneparken. Lokaludvalget mener, at kommunen bør indtænke attraktive seniorbofællesskaber i det kommende byggeri, hvor kommunen indtil videre bl.a. arbejder med ungdomsboliger, familieboliger og plejeboliger. Men seniorbofællesskaber kunne dog også placeres andre steder i bydelen.

Interesserede kan henvende sig til Lokaludvalgets sekretariat på e-mail 2700lokaludvalg@okf.kk.dk eller telefon 38811049.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter