Annonce
Sammen om Husum
Riad-Tolba.jpg
Riad Tolba, politikommissær og sektionsleder af Lokalpolitiet Nordvest. Foto: Line Tranberg
I et tæt samarbejde sætter lokale aktører og lokalpoliti alle sejl til i denne uge for at udbrede kendskabet til politiordningen Din Betjent

Formålet er, at beboere skal kende de lokale betjente og de lokale betjente skal kende beboerne og lokalområdet, så det giver de bedste forudsætninger for at beboere og betjente sammen kan sikre, at der er trygt og rart at bo i området.

Det er den boligsociale helhedsplan ”Husum for Alle”, der sammen med lokalpolitiet arbejder for at øge trygheden i Husum Nord. I denne uge samles kræfterne under overskriften ”Sammen om Husum”. Personalet fra ”Husum for Alle” besøger beboerne og husstandsomdeler en folder om Din Betjent ordningen. De lokale betjente tager i løbet af ugen forbi og hilser på i de forskellige beboernetværk blandt andet Bydelsmødrene, Juniorrådet og Legepatruljen.

Mød din egen betjent
– Din betjent skal bringe borgere og politi tættere på hinanden og styrke trygheden lokalt. Ideen med Din Betjent ordningen er, at vi er opsøgende i lokalområderne og kommer til borgerne, hvor vi er meget tilstede i området, fortæller Riad Tolba, politikommissær og sektionsleder af Lokalpolitiet Nordvest.

”Sammen om Husum”- ugen afsluttes på festlig vis søndag den 10. september fra kl. 12-15 med hoppeborg, besøg af brandvæsnet og politiet og kaffe og kage, så der er rig mulighed for at få sig en sludder med en lokal betjent, gadeplansmedarbejder eller en nabo.

”Vi ser frem til at møde beboerne og få nogle sjove timer sammen. Vi er også meget mere end en uniform og vi vil det bedste for Husum”, udtaler Riad Tolba.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top