Mandag 23. oktober 2017
Unionspilleren gemte hovedet i trøjeren efter en af de mange afbrændere mod KB i fredags. Foto: Christian Ove Carlsson.
Spildte muligheder
Union brændte igen et hav af chancer i starten af kampen, og så vandt KB 2-1
Skrevet af Jan Løfberg - 18. september 2017, 12:45:19

Ingen KBere var i tvivl. De slap nådigt fra Københavnsseriekampen mod Union fredag aften. Gæsterne fra Genforeningspladsen indtog Frederiksberg Idrætspark med det samme og fortsatte dermed den linje, som træner Morten Vinther har lagt i alle kampe. Tungt pres fra første fløjt.

Da der var spillet en halv time, kunne Union godt have ført med fire-fem mål, men var kun foran på det blændende mål, som Paulo Fernando scorede i det 19. minut. Fire minutter før pausen udlignede KBs Stefan Sørensen udlignede til 1-1 efter en 1-2-kombination.

Efter pausen var chancerne færre og jævnt fordelt, men Union havde et stolpeskud og kunne have nappet de tre point. I stedet scorede KB Jacob Willum Rønbøg en flot kasse to minutter før tid til slutresultatet 2-1. Dermed var nederlaget nærmest en tro kopi af Unions forrige nederlag til HB. Union fører fortsat Københavnsserien. På lørdag kommer Hvidovres 2. hold på besøg hos unionisterne.

Point til Fix
Boldklubben Fix spillede 0-0 mod KFB fra Kløvermarken i serie 1 og er fortsat placeret i den nedre ende. Fix’ næste kamp spilles først den 218. september på udebane mod Politiet i Valby.

Husum Boldklub fører fortsat serie 1 og skal i aften – tirsdag den 19/9 – til Valby mod FC Udfordringen. Fredag aften tager Husum imod Vigerslev i Husumparken.

Boldklubben Stefan tabte i serie kneben 2-3 til Bolkdlubben Pioneren. I den kommende uge får Stefan to hjemmekampe. I aften tager man på Folevadsvej imod FC Randoms, og på lørdag kommer Sønderbro Fight på besøg.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter