Boohh Brønshøj
forside-til-halloween.jpg
Det er ikke kun børnene, der synes det er sjovt at klæde sig ud til halloween. Forældrene er også med på den uhyggelige spøg. Foto: Christian Ove Carlsson
Man må sige, at mange børnefamilier i Brønshøj-Husum gik ”all in”, da der blev afholdt halloween på Brønshøj Torv i fredags

Både børn og voksne dukkede op i uhyggelige og fantasifulde kostumer, og selvom der var lagt op til gys, så blev der hygget på livet løs med at udhule græskar, spise hjemmebagte kager og pølser og kigge på tilbuddene fra lokale erhvervsdrivende. Og da mørket faldt på, kunne man gå på spøgelsesjagt. Blandt andet havde Pilegården arrangeret en uhyggelig tur rundt i haven ved Rytterskolen og i Brønshøj Kirke tog præsten Peter Nejsum de mange fremmødte gæster med en tur på kirkegården og op i tårnet, hvor han fortalte om blodgildet i Roskilde. Historien om Knud Svend og Waldemar, der skulle dele Danmark mellem sig.

Uhyggen har for alvor holdt sit indtog i Brønshøj, og hvis man er til mere uhygge tirsdag den 31/10, hvor mange børn er ude og forskrække folk og sige ”gys eller guf” , så kan man blive gyset godt igennem, hvis man slår en smut forbi hos familien Greve på Hvalsøvej og familien Schmidtsdorff på Højstrupvej 47B – men husk! Det kræver gode nerver.

Du kan se mange flere billeder fra det fantastiske halloweenarrangement på Brønshøj Torv:
(Klik på billedet for at bladre)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top