Lørdag 21. oktober 2017
Det sker i kirken uge 41
Aktiviteter og Gudstjenester i lokalområdet
Skrevet af Erik Fisker - 9. oktober 2017, 13:23:48

Frokost, gudstjeneste og foredrag
Onsdag den 18. oktober er der i Tingbjerg Kirke kl. 12 frokost, kl. 13 gudstjeneste ved Mette Basbøll og kl. 13 et musikalsk foredrag, hvor Lis Bisgaard fortæller om sangerinden Trille, en sanger som betød meget for mange og mange stadig husker tilbage på. Lis Bisgaard sætter ord på tiden som hun og Trille befandt sig i. Lene Fibiger synger et par solosange af Trille og Ole Finnesen akkompagnerer på klaveret. Tilmelding til frokosten, skal senest den 16. oktober hos kirketjeneren.

Bliv klogere på den fælles lokalhistorie
Ved Fredagscaféen i Bellahøj Kirke den 13. oktober, kl. 14, kan man høre interessante og spændende anekdoter om bydelens udvikling. Bellahøj Kirke får nemlig besøg af tidligere museumsleder ved Brønshøj Museum, Lars Cramer-Petersen, som vil fortælle om udbygningen af Bellahøj og Brønshøj i perioden 1900-1955. Som sædvanligt vil der også blive sunget højskolesange. Foredraget er gratis, og alle er velkomne.

Film i Bellahøj Kirke
Torsdag den 12. oktober, kl. 19 er der svensk film i Bellahøj Kirke. ”Simon og egetræerne” handler om venskabet mellem to drenge og deres familier, samt deres skæbne i Göteborg i tiden under 2. verdenskrig. I centrum står den bogligt stærke Simon, der er halvt jøde, og adopteret af ægteparret Karin og Erik Larsson. Simon er ven med den jødiske dreng Isak Lentov, hvis far Ruben, er en velhavende boghandler. Rubens familie er flygtet fra Nazi-Tyskland før 2. verdenskrig. Langsomt smelter familierne Larsson og Lentov sammen til én enhed, men det er ikke altid ukompliceret – heller ikke som krigens skygger når ind over det neutrale Sverige.
Der er fri entré.

Koncert i Husum Kirke
Baryton Michael Lindberg og pianist Frank Jarlsfelt fremfører Franz Schuberts storslåede lieder Schwanensang” torsdag den 12. oktober, kl. 19 i Husum Kirke. Gratis entré.

Kirkebio i Husumvold Kirke
I år er det 500 år siden den tyske munk, Martin Kuther, satte sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Derfor indleder Husumvold Kirke sæsonens kirkebio med filmen ”Luther” fra 2003. Det sker torsdag den 12. oktober, kl. 19, hvor sognepræst Stik Boel indleder med et kort oplæg. Fri entré.

Gudstjenester uge 41:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 15/10, kl. 10.30: Bellahøjmesse
v/ Louise Miskow

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 15/10, kl. 8.30:
Morgengudstjeneste
v/ Mia Lund Rao
Søndag 15/10, kl. 10:
Højmesse v/ Mia Lund Rao

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 15/10, kl. 10.30: Højmesse
v/ Iben Hornshøj Sørensen
Tirsdag 17/10, kl. 19:
Aftengudstjeneste v/ Iben Hornshøj Sørensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 15/10, kl. 10:
Højmesse v/ Stig Boel

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Onsdag 18/10, kl. 13:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 15/10, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Morten Sternberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 15/10, kl. 11:
Højmesse
Søndag 15/10, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 15/10, kl. 10:
Højmesse
v/ Morten K. Holmriis

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter