Fæstningskanalen skal renses
Vestvolden-05-40-14.jpg
Fæstningskanalen er omfattet af fredningen af Vestvolden i 1996. Med udsigt over kanalen tager to deltagere fra Rollespilsfabrikken et hvil i den smukke (men ikke helt rene) natur. Foto: Kaj Bonne
Københavns Kommune ønsker at oprense en del af Fæstningskanalen mellem Utterslev Mose og Batardeauerne (dæmningerne over Voldgraven) ved Frederikssundsvej.

Københavns Kommune ønsker at oprense en del af Fæstningskanalen mellem Utterslev Mose og Batardeauerne (dæmningerne over Voldgraven) ved Frederikssundsvej. I forbindelse med oprensningen er der behov for at stemme vandløbet op og derved hindre vandets frie løb.

Københavns søer og åer har i mange årtier været udsat for overløb fra kloaksystemet, og der er derfor ophobet tykke sediment- og slamlag mange steder. Fjernelse af dette lag er en forudsætning for at opnå en god natur og miljøtilstand i både Fæstningskanalen og Utterslev Mose.

Selve oprensningen foregår ved at en gravemaskine placeres på en flåde i kanalen, således at maskinen ikke direkte får kontakt med bunden. Gravemaskinen får påmonteret en snegl hvorfra slammet kan graves/pumpes op, og ledes via slanger til afvandingscontainere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top