Lørdag 21. oktober 2017
Gratis vaccination mod influenza
Den gratis vaccination mod influenza tilbydes til byens borgere over 65 år, førtidspensionister, borgere med en kronisk sygdom og gravide.
Skrevet af Erik Fisker - 10. oktober 2017, 09:03:04

Den gratis vaccination mod influenza tilbydes til byens borgere over 65 år, førtidspensionister, borgere med en kronisk sygdom og gravide.

På Linde Apoteket, Frederikssundsvej 152 kan man resten at året blive vaccineret hver dag i hele åbningstiden. Frem til den 20. oktober er der etableret vaccinationsklinikker i blandt andet Sundhedshuset i Vanløse, og i Brønshøj kan man også blive vaccineret på Brønshøj Apotek.

I Sundhedshuset er der åbent for vaccination på hverdage kl. 9-15 og på Brønshøj Apotek, på hjørnet af Frederikssundsvej og Højenhald, vaccineres lørdagene 14. og 21. oktober mellem kl. 10 og 13. Endvidere er der mulighed for at blive vaccineret i Kulturhuset Pilegården mandag den 6. november, kl. 13.30-16.

Man kan møde op og blive vaccineret uden at aftale tid på forhånd.

Man kan få influenza, selvom man er blevet vaccineret, men vaccinen beskytter de fleste mod alvorlige komplikationer i forbindelse med sygdommen. Vaccinens effekt holder kun cirka et halvt år.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter