Kender du Årets Idrætsforening 2017?
rets-idræt.jpg
Foto: Pressefoto
Igen i år er der 25.000 kroner på højkant til ’Årets Idrætsforening i København’. Fristen for at foreslå kandidater til prisen er 1. december 2017

Alle kan komme med forslag til Årets Idrætsforening. Det kan være foreningen selv, medlemmer, forældre eller andre, der gerne vil fremhæve dens arbejde.

-Idrætsforeningerne er med til at binde os sammen, og hver eneste dag yder frivillige ildsjæle en kæmpe indsats for at skabe de bedst mulige fællesskaber for idrætsglade københavnere. Det fortjener i den grad et skulderklap i form af prisen Årets Idrætsforening, og jeg er ikke i tvivl om, at vi også i år får rigtig mange gode forslag,” siger kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen.

Den 22. december 2017 overrækker borgmesteren prisen på 25.000 kroner til vinderforeningen på Københavns Rådhus.

Prisen gives til ”en københavnsk idrætsforening, der i årets løb har ydet en afgørende indsats for at fremme foreningsidrættens betydning for og vilkår i Københavns Kommune.”

Forslaget skal være begrundet, og der kan være masser af gode argumenter for at indstille en forening. Det kan være nye spændende tiltag, godt sammenhold, flere nye medlemmer eller noget helt fjerde.

Dommerkomitéen består af medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget samt repræsentanter for de københavnske idrætsforbund.
Forslag mailes til af6a@kff.kk.dk eller sendes til Kultur- og Fritidsforvaltningen, Idrætsudvikling og Kunder, Hvidkildevej 64, 2400 København NV. – att.: Christine Krogsgaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top