Morten Bo i musikdyst
morten-bo.jpg
De sidste par år har man også kunnet opleve Morten Bo i Dragør Revyen. Foto: Dk4
Det er 3. gang at Morten Bo fra Brønshøj prøver lykken i dk4´s populære musikprogram - og måske lykkens gang. Hans varme up-tempo bidrag ”Sommer Sommer” er iørefaldende og fuld af livsglæde

Morten Bo er en vaskeægte fan af melodigrandprix, hvilket han har fulgt intenst siden barndommen, og netop det univers præger også hans egne sange med en lethed og genkendelighed. Han synes det er en god ide at deltage i DanskPOP Talent – der sendes i vintermånederne – med en frisk disco-calypso, som kan bringe lidt sommervarme ind i stuerne, især i et år hvor mange danskere er blevet snydt for en ordentlig sommer!

-Jeg synes det var fedt, at dk4 lavede et musikprogram, hvor det udelukkende handlede om ny dansk musik og at jeg har fået en kæmpe personlig oplevelse ud af det, fortæller Morten, der på scenen også har de to unge Bendixen-dansere Melissa Wederkinck og Ida Marie Hegelund med.

DanskPOP Talent 2017 sendes lørdage fra den 30. september – 21.30 – med seks indledende runder. Herefter følger semifinaler og kåringsshow, som afgør hvem der når frem til finalen. Det er ene og alene seerne, der bestemmer, hvem der ender som vinder i Forum Horsens lørdag den 20. januar 2018.

DanskPOP Talent 2017 har ingen smagsdommere, men til gengæld et ekspertpanel som vejleder og råder de optrædende musikere. Panelet består i år af Dan Rachlin, Henrik Launbjerg, Rikke Hvidbjerg og Anna David. Thera Hoeijmans er ny vært, og afløser hermed sin tidligere Eleva2ren makker Ole
Stephensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top