Lørdag 21. oktober 2017
Skal Bellahøj Friluftsscene skrottes?
Stod det til de Radikale og Venstre, skal genopretningen af Bellahøj Friluftsscene ikke være en del af næste års budget.
Skrevet af Jakob Hougaard - 10. oktober 2017, 08:55:09

Af Jakob Hougaard (A), medlem af Borgerrepræsentationen og Teknik- og Miljøudvalget

Stod det til de Radikale og Venstre, skal genopretningen af Bellahøj Friluftsscene ikke være en del af næste års budget. Socialdemokratiet, SF, Ø og DF har ellers afsat over 6 mio. kr., der ikke kun skal gå til at udbedre nedslidning, men også til at lave overdækning af scenen og mulighed for at opbevare sceneudstyr.

Det har vi gjort, fordi der er et kæmpe potentiale i Bellahøj Friluftsscene som en ramme for mange flere kulturelle arrangementer, og som en attraktion for både de lokale og for hele København. De penge har både Venstre og Radikale dog fjernet i de alternative budgetforslag de netop har lagt frem.

Heldigvis er det ikke hverken Venstre eller de Radikale der kommer til at bestemme, og jeg er glad for, at vi med dette års budget har fået sikret nogle langsigtede, gode projekter til gavn for borgerne omkring Brønshøj og Bispebjerg.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter