En kold omgang
IMG_7357_web.jpg
Selvom det var koldt var humøret højt hos både mig og min løbecoach Julie Carl Foto: Privat
I weekenden var Christian Ove Carlsson til Frost Cup. Læs her om hans oplevelser og kampen for at komme i form

 

Frost Cup levede op til mine kølige forventninger, og startede med våde fødder inden jeg overhovedet nåede ud til bilen for at bevæge mig op til den gamle flyvestation Værløse. Det var en af de dage hvor man sidder i bilen og venter i flere minutter, på at regnen bare skal stilne af bare en lille smule, så man kan komme ud uden at blive gennemblødt.

Efter 5-10 minutters ventetid i den varme bil, gik turen så igennem en smattet sti og ud på det åbne areal, hvor blæsten virkelig bed. Jeg indså (uden at indrømme det) at et par lange løbe tights nok havde været mere passende end de korte. Heldigvis var der telte til opbevaring af overtøj og tasker, og der var også sat små bålpladser op, så man bedre kunne holde varmen.

Der var en fantastisk stemning inden start, og alle gik rundt med deres små ritualer og opvarmningsprogrammer. Endelig blev løbet sat i gang og det var helt rart at kunne få varmen igen. De ubehagelige våde fødder i skoene generede lidt i starten, men det vænnede jeg mig hurtigt til, men varmen kom dog aldrig helt ned til tæerne.

Kort efter starten tittede solen så lidt frem, og det gav næsten en euforisk følelse i kroppen og kulde og blæst var nu glemt. Selvom tempoet endnu ikke er sat i fokus, finder man hurtigt nogen at sammenligne sig med og har for øje at det er nogen man skal “slå”, selvom man ligger nede i den tunge ende af feltet.

At jeg ligger i den tunge ende blev jeg mindet om, da den hurtigste herre på den dobbelte distance overhalede os 1 km før mål. Det gør en lille smule ondt på stoltheden, men bare det at deltage i disse løb er en sejr i sig selv og jeg ser allerede frem til næste afdeling, som er i Herlev den 10 december.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top