Fuldt hus til vælgermøde
Valgmøde-Pilegården-01-46-17.jpg
Foto: Kaj Bonne
Medlem af Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Lis Søkvist, kunne byde velkommen til en tæt besat sal i Kulturhuset Pilegården, da Lokaludvalget havde indbudt til vælgermøde torsdag i sidste uge.

Medlem af Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Lis Søkvist, kunne byde velkommen til en tæt besat sal i Kulturhuset Pilegården, da Lokaludvalget havde indbudt til vælgermøde torsdag i sidste uge.

Omkring 140 borgere havde valgt at deltage og kunne glæde sig over den gode stemning med applaus til politikerne og muligheden for at sige sin mening om primært lokale forhold.

Der blev bl.a. talt om støj fra motorløbet på Bellahøj, politikere der skifter parti efter et valg, trafikkaos på Frederikssundsvej, hashhandel på Husum Torv, seniorbofællesskaber og utilfredsstillende kommunikation med Københavns Kommune.

I panelet sad Ali Hansen (Enhedslisten), Lars Georg Jensen (SF), Danny K Malkowski (Liberal Alliance), Flemming Steen Munch (Venstre), Susanne Møller (Det Konservative Folkeparti), Mikkel Jellesen (Dansk Folkeparti), Alina Protsyk (Radikale Venstre), Laura Rosenvinge (Socialdemokratiet) og Stine Skot (Alternativet).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top