Husum klager over Politiet-kamp
Husum-klager-over-Politiet-kamp-1.jpg
Dramaet er ved at tage til. Husum-spillerne kommer drønende, da en tilskuer uddeler en lussing til Mikkel Holm Jensen. Foto: Christian Ove Carlsson.
Dramatisk afslutning på topkampen mellem Husum Boldklub og Politiet i serie 1. Tilskuere og spillere kom i tumult

Husum Boldklub har det med at skabe drama med spændende og hektiske afslutninger i sine fodboldkampe. Torsdagens aftenkamp i Valby Idrætspark mod Politiet – eller PI Fodbold, som klubben nu hedder var da heller ingen undtagelse.

PI Fodbold vandt 4-3, men det var især afviklingen af kampens sidste ti minutter, som har fået Husum til at klage til disciplinærudvalget under DBU København.

Til DBU København lyder det i Husum Boldklubs klage, der blev indleveret i fredags, blandt andet: – I går aftes torsdag den 2/11-2017 kl 20.00, spillede vi – Husum Boldklub – mod P.I Politiets Idrætsforening på deres hjemmebane i Valby. I kampens 80. minut – ved stillingen 4-3 – er der en situation, hvor der er indkast til os, ude hvor PI’s tilskuere og trænere står. Vores højre back løber ud for at få bolden, men deres tilskuere holder fast på den. Vi prøver at få fat på bolden, og der hidser deres tilskuere sig op, og det ender med, at én af deres tilskuere overfalder vores spiller og giver ham en lussing.

Husumspillerne bliver stærkt ophidsede, vil ikke spille videre og brokker sig til dommeren. Dommeren uddeler et gult kort (altså udvisning, red.) for brok til en Husumspiller. Herefter vurderer dommeren, at kampen kan fortsætte ved bare at sende nogle af tilskuerne ud på den anden side af hegnet.

Kampen skal spilles til ende
Denne beslutning er Husum Boldklub meget utilfredse med: – Men vi skal jo ifølge §28.3 spille kampen til ende og derefter tage sagen op, hvilket vi så gjorde. Det må vel aldrig komme til hjemmeholdets fordel, at de har tilskuere der overfalder modstandernes spillere? Og det er lige det, de får. Vi kan slet ikke fokusere på kampen de sidste 10 minutter, samtidig med at vi får et gult kort i situationen. Det er fuldstændig skandaløst. Det er kampafgørende, at dommeren lader kampen fortsætte på de vilkår, siger Husums formand Johnny Nielsen.

– Vi har som mange ved, mange tilskuere til vores hjemmekampe. 100-300 til hver hjemmekamp de seneste 4-5 sæsoner. Og de er ikke altid de smarteste at høre på. Men de har dog ALDRIG været i nærheden af at overfalde modstandernes spillere, siger Johnny Nielsen.

Husums formand henviser til § 28.1, hvor det er kamparrangørens ansvar, at der er ro og orden og kampen afvikles under disse rammer, hvilket man kan sige at det var der så ikke, og udeholdet har selv deres ansvar på sine egne tilskuere, hvilket vi så havde.

– Jeg som formand gik over til dommeren sammen med vores træner, og på vejen ville vi lige sige tak for kampen til PI’s træner også fordi han var til stede da tumulten var på det højeste, da det foregik lige ved ham og reserve spillerne, men han havde lige pludselig ikke set noget, selvom flere af spillerne sagde noget andet, og havde mere travlt med at få sine spillere væk fra banen, siger Johnny Nielsen.

Manden med huen
Husums formand gør opmærksom på, at tilskueren havde hue på, da han slog Husumspilleren, men at han efterfølgende tog huen af og forsvandt hurtigt. Husum kunne ikke få oplyst, hvem der slog, selv om de var ret sikre på, at det var en person, som var kendt af den arrangerende klub: – Men igen tilskuerne har slet ikke noget at gøre inde på banen, så det er skandaløst, at det sker, siger Johnny Nielsen.

Hvis Husum havde fundet ud af, hvem manden med huen var, så var han blevet politianmeldt!

Brønshøj-Husum Avis kontaktede PI Fodbolds formand Marcus Persson, der endnu ikke er blevet kontaktet af disciplinærudvalget, så derfor ønsker han først at udtale sig, når det er sket.

Og så kom de grønne fra Politiets Idrætsforening også løbende. Foto: Christian Ove Carlsson.

1 kommentar om “Husum klager over Politiet-kamp”

  1. Anders siger:

    Som opjektiv tilskuer kan jeg ikke forstå klagen. Det var ikke det der skete.
    Husumspiller skubber til Politiet spiller efter bolden er ude og dommeren fløjtede også. Da politiets spiller rammer tilskuer brokker de sig selfølgelig men det er Husums spiller der skubber først til tilskuerne som skubber igen , ingen der slår eller overfalder. den vollsommeste handling var en Husum spiller der kom løbende og skubbede og råbte af alle.
    DEr er pynted på sandheden i klagen.
    Politiet for også indkast da kampen startede igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top