Politiet skal ikke høres i Husum-klage
Politiet-høres-ikke-i-Husum-klage.jpg
Fra kampen mellem PI Fodbold (i grønt) og Husum, hvor formand Johnny Nielsen (med tophue) og træner Martin Kiim Krøger. Foto: Christian Ove Carlsson.
DBU København har afvist Husum Boldklubs klage til disciplinærudvalget om kampen mellem PI Fodbold og Husum

Husum Boldklubs klage til DBU Københavns disciplinærudvalg omkring afviklingen af serie 1-topkampen mellem PI Fodbold (Politiet) og Husum Boldklub er blevet blankt afvist. Der foreligger ikke en sag, har unionen meddelt Husum Boldklubs formand Johnny Nielsen.

– Jeg er en del rystet over, at man ikke har været i kontakt med PI Fodbold, og at man åbenbart bare kan lade sine tilskuere opføre sig som de vil – deriblandt slå på spillerne uden at det får konsekvenser, siger en chokeret Johnny Nielsen.

Husum Boldklub klagede over dommerens håndtering af begivenhederne, da en tilskuer angiveligt gav en Husum-spiller en lussing.

Den 9. november modtog formanden en mail fra DBU København: – Vi har undersøgt sagen og indhentet redegørelse fra dommeren. Da kampen er færdigspillet, og dommeren vurderer, at der ikke er forhold omkring spillere at indberette samt det ikke er muligt at sanktionere tilskuere, er det vurderet, at der ikke foreligger en disciplinærsag, lyder afvisningen fra den københavnske fodboldunion.

Nu overvejer man i Husum Boldklub, om man skal gå videre i systemet med en ny klage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top