Udsigt til færdigt arbejde
Vejarbejde-01-47-17.jpg
Der er relativt stille omkring arbejdet på Brønshøjvej – og busserne benytter lejligheden til at spærre for trafikken. Foto: Foto: Kaj Bonne
Gennem en årrække har trafikken også omkring Brønshøj Torv været påvirket af anlægs- og vejarbejde og i øjeblikket er det ved hjørnet af Brønshøjvej og Frederikssundsvej, der arbejdes

Gennem en årrække har trafikken også omkring Brønshøj Torv været påvirket af anlægs- og vejarbejde og i øjeblikket er det ved hjørnet af Brønshøjvej og Frederikssundsvej, der arbejdes.

Dette har betydet, at stoppestedet for bus 2A er rykket ca. 100 mod syd, hvor bussen så kan holde og spærre for den øvrige trafik på Brønshøjvej.

Denne gang er det dog ikke kommunen, der skaber gene for borgerne, men Andelsboligforeningen Brønshøj Torv, der har fået gravetilladelse på Brønshøjvej frem til den 30. november.

Flere læsere finder, at der i længere tid ikke er sket så meget på stedet. Der er dog udsigt til at arbejdet slutter, før det for alvor bliver jul.

– Der sker noget med arbejdet. I forbindelse med risikoen for skybrud er vi ved at få lavet drænsikring omkring ejendommen. Efter planen bliver det færdigt på Brønshøjvej den 1. december, og så kan trafikken glide igen, siger Helge Greve, der er formand for andelsboligforeningen.

Han oplyser endvidere, at arbejdet med drænsikring fortsætter på Rytterskolehøj og Elmelundvej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top