Banebrydende fotograf
Hør om den verdensberømte dokumentarfotograf Jacob A. Riis

Dansk-amerikaneren Jacob A. Riis(1849-1914) er manden bag et banebrydende fotojournalistisk arbejde. Som en af de første udnyttede han billedets evne til at sætte og ændre en dagsorden. Som skribent, journalist, fotograf og aktivist kæmpede han livet igennem for at gøre opmærksom på konsekvenserne af den enorme fattigdom, der herskede blandt immigranter i New York i årene op til 1900 tallets begyndelse. Historien om Jacob Riis berører universelle menneskelige temaer om søgen efter lykke, identitet og anerkendelse.

I 2016 kunne man se en stor udstilling om Jacob a. Riis på Kunstforeningen Gl. Strand, det er på baggrund af denne udstilling Anne Kielgast vil fortælle om hans liv og arbejde gennem en visning af fotografier, tekstuddrag, publikationer og breve. Billet 50 kr. gratis for medlemmer af Historieklubben


Foredrag af udstillingsinspektør Anne Kielgast, Kunstforeningen Gl. Strand på Brønshøj Bibliotek tirsdag 9. januar kl. 19:00. Foto: Privat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top