Borgmesterkabalen på plads
Valgkort.jpg
I starten af sidste uge blev det endelig besluttet, hvordan borgmesterposterne i Københavns Kommune skal besættes de næste fire år.

Borgmestrene tiltræder den 1. januar 2018, og det betyder, at der samtidigt skal siges farvel og tak til Morten Kabell (Enh.) efter fire år som borgmester for teknik og miljø, Pia Allerslev (V) efter seks år som borgmester for kultur og fritid samt fire år som borgmester for børn og ungdom. Pia Allerslev blev til det netop overståede kommunalvalg vraget af sine egne partifæller som spidskandidat.

Det bliver farvel til borgmestertitlen for Carl Christian Ebbesen (DF) efter fire år som borgmester for kultur og fritid og Ninna Thomsen (SF) efter otte år som sundheds- og omsorgsborgmester. Allerede inden valget havde den radikale borgmester for beskæftigelse og integration, Anne Mee Allerslev, trukket sig i forbindelse med en række personlige sager.

Den eneste af de snart fratrådte borgmestre, der fortsætter som medlemmer af Borgerrepræsentationen er Carl Christian Ebbesen.

Overborgmester:
Frank Jensen 56 år (Soc.dem.)
Skole- og Ungdomsborgmester:
Jesper Christensen 55 år (Soc.dem.)
Teknik- og Miljøborgmester:
Ninna Hedeager Olsen 36 år (Enhedslisten)
Kultur- og Fritidsborgmester:
Niko Grünfeld 42 år (Alternativet)
Sundheds- og Omsorgsborgmester:
Sisse Marie Welling 31 år (SF)
Socialborgmester
Mia Nyegaard 43 år (Rad.)
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester:
Cecilie Lonning-Skovgaard 42 år (Venstre)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top