BSF skuffede i Skakligaen
Kunne ikke leve op til favoritværdigheden mod BMS fra Ballerup

Brønshøj Skak Forening manglede sit topbræt Tiger Hillarp-Persson. Den svenske stormester spillede med i Malmö Open på den anden side af Øresund, og det var mere end, hvad BSF kunne tåle.

I udebanekampen mod BMS blev alle Brønshøjs spillere rykket en plads op, det profiterede Ballerup-holdet af. På forhånd var det forventet at BSF skulle score mellem 5 og 5½ point, men da de otte partier var færdige, stod BMS med en kneben sejr på 4½-3½.

Jakob Aabling-Thomsen, Carsten Høi og Niels Nørskov Laursen stod for gevinsterne, mens Jacob Carstensen spillede remis.

5. og 6. runde spilles som dobbeltrunde i Aarhus. Om lørdagen skal BSF møde bundholdet Bov, mens topholdet Skanderborg venter om søndagen.

Skanderborg fører efter fire runder med 22 point, BSF har 19½ på andenpladsen, og BMS har 18 på tredjepladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top