Det sker i kirken uge 50
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Julekoncert i Tingbjerg Kirke
Torsdag den 14. december, kl. 19 holder Cor Cantus julekoncert i Tingbjerg Kirke. Koncerten byder på ”Årets musikalske Julerejse” med julens lydspor fra 14 lande, hvor koret synger sange og salmer. På programmet vil der være en del kendte julesange samt en del sunget på original­sprog, så der venter publikum en stor variation i tekst og musikform. Cor Cantus er et lille kammerkor som øver ca. hver anden i uge i lokalerne i det gamle St. Josephs Hos­pital. Koret dirigeres af Stine Reffelt. Efter koncerten er der juleknas og hyggesnak i kirkens mødesal.

Orgelmusik i Tingbjerg Kirke
Organist Ole Finnesen spiller mandag den 18. december, kl. 16.30 advents- og julemusik på Tingbjerg Kirkes orgel. Man er velkommen til at komme forbi og lytte, som det passer ind i ens øvrige program.

Julemiddag i Tingbjerg Kirke
I Tingbjerg kirke holdes der i år julegudstjeneste den 24. december, kl. 15.30, og efter gudstjenesten er der julefest for både børn og voksne. Af hensyn bestilling af mad, skal man tilmelde sig hos kirketjeneren inden den 19. december. Deltagelse i julefes­ten koster 100 kr. for voksne, børn under 14 år halv pris.

Julekoncerter i Brønshøj Kirke
I ugen op til den 24. december er der rig mulighed for at høre dejlig julesang- og musik i Brønshøj Kirke. Kirkens Børne- og Pigekor synger deres årlige julekoncert søndag den 17. december, kl. 15, hvor repertoiret består af både kendte og ukendte salmer og sange med julen som tema. Det spænder vidt fra ”Et barn er født i Betlehem” til ”Jingle Bells” og alt derind imellem. En bred, festlig og livsglad palet af hvad børn og unge gerne vil synge når det er jul.

Juleevangeliet ifølge 4. z fra Brønshøj Skole
Det er i år 4. z fra Brønshøj Skole, der opfører Brønshøj Kirkes krybbespil, dvs. en levendegørelse af de dramatiske begivenheder i forbindelse med Jesu fødsel. Det er sognepræst Peter Nejsum, der har skrevet stykket ud fra evangeliernes beretninger, og i årets stykke er der særlig vægt på den skelsættende drejning Maria liv tog, da hun blev gravid med Jesus Kristus, samt et glimt af det dekadente liv ved Kong Herodes hof.
Forestillingen vises ved en familiegudstjeneste lørdag den 16. december, kl. 11, hvor der også skal synges nogle af de kendte julesalmer. 4. z spiller også for deres skolekammerater ved et antal forestillinger fredag den 15. december.

Børnegudstjeneste om Lucia
Der afholdes børnegudstjeneste i Bellahøj Kirke onsdag den 13. december, kl. 17. Da det også er Luciadag, fortælles om den italienske pige Lucia, der har lagt navn til dagen. Til gudstjenesten skal der også synges, høres historie og sammen tændes juletræet, der står inde i kirkesalen. Bagefter er der risengrød med kanel og sukker. Gudstjenesten er i børnehøjde, og alle er velkomne. Maden er gratis for børn, 20 kr. for voksne. Ingen tilmelding.

Luciagudstjeneste i Bellahøj Kirke
Findes der noget mere rørende smukt end syngende luciabørn, der bærer lyset frem? Man kan også nå at opleve luciastemningen og blive varm om hjertet søndag den 17. december, kl. 16, hvor Bellahøj Kirke holder Luciagudstjeneste med børn fra sognet. Efter gudstjenesten er der æbleskiver og saft/gløgg til alle.
Julegudstjeneste
for mindre børn
Onsdag den 20. december, kl. 16 afholdes børnehavejulegudstjeneste i Husum Kirke med Husum Menighedsbørnehave og vuggestue. Alle er velkomne. Børnekorleder Christina Schimmell Rindorf synger med os. Der sluttes af med saftevand i mødesalen.

Engle i billedkunst og musik
Fredag den 15. december, kl. 14-16 er der andagt og fredagsmøde i Husumvold Kirke om julens budbringere. Husumvold Kirkes organist Eva Maria Jensen fortæller om julens engle i billedkunst og musik. Alt sammen suppleret med billeder og eksempler fra hyrdemusikken. Sammen synges også de skattede julesalmer.

Musik op til jul
Der er masser af julemusik på programmet tirsdag den 19. december, kl. 16.30 i Husumvold Kirke. Husumvold Kirkes organist, Eva Maria Jensen, spiller stemningsfuld og medrivende julemusik på orgel akkompagneret af billeder af engle. Lau Frederiksen, baryton, medvirker. Koncerten varer en lille time. Man kan frit komme og gå, som man ønsker.

Gudstjenester uge 50
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 17/12, kl. 10.30: Bellahøjmesse
v/ Louise Miskow
Søndag 17/12, kl. 16:
Luciagudstjeneste
v/ Johanne Haastrup

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 17/12, kl. 10:
Højmesse v/ Mia Lund Rao

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 17/12, kl. 10.30: Højmesse
v/ Iben Hornshøj Sørensen
Onsdag 20/12, kl. 16:
Børnehavegudstjeneste
v/ Iben Hornshøj Sørensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 17/12, kl. 10:
Højmesse v/ Lise Mortensen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Tirsdag 19/12, kl. 11:
Julegudstjeneste på
Tingbjerg Plejehjem
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 17/12, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Morten Sternberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 17/12, kl. 11:
Højmesse
Søndag 17/12, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 17/11, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top