Præsidenten fra Brønshøj
dualeh1.jpg
Dualehs kone Sarah blev boende i Danmark, mens hendes mand var præsident. Det kostede på familiefronten. Foto: Presse
Dualeh var succesrig forretningsmand i Danmark, men har siddet fire år som præsident i Jubaland, hvor han har forsøgt at udbrede den danske velfærdsmodel

Han har en ret broget historie. 67-årige Dualeh er født af somaliske forældre i Etiopien. Han blev som baby adopteret af et italiensk par og er opvokset i Rom. Som 16 årig rejste han til Danmark for at uddanne sig og i 2012 blev af eksilsomaliere valgt som præsident i Jabaland i Somalien. Som 16 årig drømte Dualeh om at blive kaptajn på et stort skib og søgte i 19 lande om at få et stipendie. Han skrev blandt andet en ansøgning til det danske indenrigsministerie.

-Jeg skrev til republikken Danmark – min uvidenhed gjorde nok, at de syntes jeg trængte til at lære lidt om Danmark, fortæller Dualeh på ægte nordjysk.

Men betingelsen for, at Dualeh kunne blive i Danmark og få et stipendie var, at han skulle kunne lære dansk på tre måneder.

-Jeg kan huske min første sætning: ”Goddag Karen, hvordan har du det?” Jeg læste nok 18 timer om dagen og fik heldigvis godt fat i
sproget, fortæller Dualeh og tilføjer grinende: ”I Italien siger man, at dansk ikke er et sprog men en halssygdom.”

Fra kaptajn til selvstændig
Dualeh startede sin uddannelse i Odense og derefter kom han på søfartsskole i Sønderborg og Esbjerg. Han var på skoleskibet Danmark i 8 måneder og kom derefter i praktik i handelsflåden, hvor hans fornemmeste opgave var at gøre officerernes toiletter rene. Senere kom han på Navigationsskolen i København, hvor han i 1973 tog styrmandseksamen. Umiddelbart efter endt uddannelse blev han tilbudt både job hos Mærsk og hos ØK. Men det blev Mærsk, der rendte med at have den karismatiske kaptajn ombord i 11 år.

Dualeh bosatte sig i Aalborg og var i mellemtiden blevet gift med Zarah og fået tre børn – senere kom der to børn mere.

-Det var hårdt at være væk fra familien i 8 måneder ad gangen, og jeg havde hjemve. Min yngste søn var hele tiden syg, men når jeg var hjemme, fik han det godt igen. Vi fandt ud af, at det nok var bedst, jeg forsøgte at finde et job hjemme. 1982 søgte jeg job hos Aalborg Portland og der var jeg i 5 år, hvorefter jeg blev landkrabbe, fortæller Dualeh med et stort smil.

Familielivet og stabiliteten betød meget, så Dualeh startede sit eget eksportfirma, hvor han solgte sukker, ris og mælkepulver til Afrika. Det blev ikke det eneste, som den initiativrige Dualeh gav sig i kast med.

-Jeg har i alt startet fire firmaer. Jeg var den første i Danmark, der startede en pc-samler-fabrik. Det begyndte hjemme i min kælder – i dag heder firmaet Lorentzen og Dalgaard. I 2002 solgte jeg det sidste firma og i mellemtiden havde jeg læst jura. Desværre fik jeg aldrig den sidste eksamen, fortæller Dualeh, der sammen med sin familie flyttede til Brønshøj, hvor Dualeh blev ansat som rådgiver i Københavns Kommune og blev ansvarlig for dialogen mellem det offentlige og private i forhold til beskæftigelse.

Politisk tæft
Dualeh stoppede med at arbejde i 2002, da han troede, at han skulle på pension. Han var begyndt at interessere sig for politik og som succesrig forretningsmand blev han af eksilsomaliere valgt som præsident for regionen Jubaland. Her så han straks en mulighed for at udbrede kendskabet til den danske velfærdsmodel.

-Jeg var jo ikke vokset op i Somalia, men mine italienske forældre var gode til at sørge for, at jeg holdt kontakt. Jeg gik i en katolsk skole, men mine forældre var også bevidste om, at jeg havde min muslimske baggrund med mig. Jeg kender virkelig begge religioner rigtig godt, og det har hjulpet mig og givet mig en uvurderlig balast. Jeg har taget det bedste med fra begge religioner, fortæller Dualeh, der dog bekender sig som muslim, men også fejrer jul.

Men Dualehs politiske ambitioner stoppede ikke som præsident for Jubaland. Han blev opfordret til at stille op som præsidentkandidat for hele Somalia, hvilket betød, at han pludselig blev involveret i de interne uroligheder og konflikter, som bragte landet ud i kaos.

-Jeg blev valgt den 29. januar 2012. Familien blev i København og min kone kom kun på besøg en gang imellem. Jeg ville ikke være levebrødspolitiker og havde besluttet mig for kun at blive der i to år – jeg ville ruste andre til at overtage, men der skulle gå fire år inden, det skete. Det var svært at finde nogen uden beskidte hænder, fortæller Dualeh, hvis tilnavn var Mr. Clean, fordi han ikke havde og ikke ville deltage i korruption.

Omkostninger på hjemmefronten
Dualeh modtog aldrig penge de fire år han var præsident. Han kom med sine egne lommepenge.
-Jeg frasagde mig løn. Det var vigtigt for mig, at der ikke var nogen, der kunne kaste skidt efter mig, fastslår Dualeh og indrømmer, at han savnede Danmark og at landet var både i hjertet og mentalt i de fire år, han var væk.

På hjemmefronten fik hans glødende politiske engagement da også konsekvenser. Hans fravær betød, at han gled længere og længere væk fra familien. Hustruen Sarah forlod hjemmet og døtrene tog part i konflikten. Det betød, at Dualeh skulle vælge mellem sine idealitiske ambitioner og sin familie.

I dag sidder Dualeh i lejligheden i Brønshøj og kan se tilbage på et særdeles turbulent kapitel i sit liv, – somaliske banditter var skyld i at han mistede sin millionformue, uroligheder kostede ham den politiske karriere men hans store optimisme og viljen til at se fremad er stadig tilstede i hjemmet.

-I dag laver jeg humanitært arbejde. Hjælp fra Danmark til Somalia i SOFCO, hvor vi er i gang med at bygge den første skole i Somalia. Derudover holder jeg foredrag på skoler hvor jeg blandt andet giver råd til, hvordan børn lærer at tackle problemer, inden de opstår, fortæller Dualeh.

Selvom det kostede Dualeh mange hårdt optjente penge at være præsident i Somalia, fortryder han det ikke.
Foto: Kaj Bonne

Dualeh blev kaldt ”Mr. Clean”, fordi han ikke ville have noget som helst med uhæderlighed at gøre. Foto: Presse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top