Det sker i kirken uge 2
IMG_3787.jpg
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Nytårskoncert i Kapernaumskirken
Torsdag den 11. januar, kl. 17 spiller organist Peter Brenøe Lange den anden nytårskoncert af tre i Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45. Koncerten varer 45 minutter, og der er gratis adgang. Peter Brenøe Lange præsenterer to af barokkens store komponister med festlige stykker af bl.a. Dietrich Buxtehude og J.S. Bach med en lille afstikker til den franske romantik med en suite for orgel af Böelmann. Den sidste nytårskoncert i rækken spilles den 18. januar, kl. 17 af Lasse Ewerlöf.
Efter koncerten inviterer kirken på en forfriskning.

Bjarne Lisby gæster Tingbjerg Kirke
Efter gudstjeneste i Tingbjerg Kirke, onsdag den 10. januar, kl. 13 underholder Bjarne Lisby og fortæller om et personligt møde med revyfolket og alle de herlige oplevelser. Foredraget er en sprudlende kavalkade over 40 års karriereforløb som professionel solist, sanger, entertainer, sangskriver, revyforfatter, skribent m.m. Det er en anekdotisk gennemgang af møderne med de kendte personligheder undervejs, samt naturligvis oplevelserne med publikum overalt i landet, lige fra Thyborønfiskeren til Dronning Margrethe.

Minikonfirmand i Brønshøj Kirke
Konceptet ”Minikonfirmand” har cirka 20 år på bagen og er udviklet for at imødekomme børns naturlige undren og søgen indenfor det religiøse felt. Minikonfirmand er en mulighed for at få lov til at undersøge, hvad kristendom er set fra et kulturelt, samfundsmæssigt og personligt perspektiv. Til minikonfirmand får børnene mulighed for at fordybe sig, undres, spørge, lytte og lege. Man kan blive minikonfirmand i Brønshøj Kirke, hvis man går i 3. klasse på Brønshøj Skole eller på anden vis har en særlig tilknytning til sognet.
Der mødes hver mandag kl. 14.30-16 i Sognecentret på Præstegårds Allé 5. Første gang er mandag 15. januar, og forløbet sluttes af med en festlig børnegudstjeneste 2. Påskedag. Yderligere information hos kirke- & kulturmedarbejder Charlotte Maria Rasmussen på: tlf.: 3828 2506

Babyerne synger videre
Babysalmesang stimulerer nemlig barnets sanser og giver et tæt og unikt samvær mellem barn og forælder. Det smukke kirkerum i Brønshøj er rammen om sang og leg, salmer, sæbebobler, tykke kinder og tandløse smil, og musikpædagog Christina Bovin står for forløbet. Den nye sæson for babysalmesang begynder i Brønshøj Kirke mandag 15. januar, og et forløb strækker sig over 8 gange og afsluttes med en gudstjeneste i babyhøjde lørdag 17. marts. Babysalmesang foregår hver mandag i Brønshøj Kirke i tre hold: kl. 10-10.45 (6 – 12 mdr.), kl. 11.15-12 (5 – 10 mdr.) og kl. 12.30-13.15 (2 – 6 mdr.) Pris: 325 kr. Tilmelding til kirkekontoret på tlf. 38282505.

Infomøde om juniorkonfirmander
Tirsdag den 23. januar, kl. 19 afholdes i Husum Kirke fælles infomøde om Husum og Husumvold Kirkers juniorkonfirmander. Juniorkonfirmand er et gratis tilbud til alle børn i 3. klasse, der vil vide mere om kristendom – uanset om de er døbt eller ikke.

Gudstjenester uge 2
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 14/1, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Peter Møller Jensen

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 14/1, kl. 10:
Højmesse v/ Karsten Woll

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 14/1, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Bettina Birk Jensen
Tirsdag 16/1, kl. 19:
Meditationsgudstjeneste
v/ Nikolaj Hartung Kjærby

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 14/1, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Tirsdag 16/1, kl. 18:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 14/1, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Morten Sternberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 14/1, kl. 11:
Højmesse
Søndag 14/1, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 14/1, kl. 10:
Højmesse
v/ Morten Holmriis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top