Annonce
Oh Marie A’ve’ hjem te dig
james-rasmussen.jpg
En koncert med James Rasmussen Trio byder ikke bare på musik, men også på anekdoter fra tiden i Four Jacks. Foto: Pressefoto
En levende legende i dansk musik giver koncert i Kulturhuset Pilegården søndag d. 28. januar kl. 14.

James Rasmussen var en fjerdedel af den hæderkronede sangkvartet Four Jacks, som blev dannet i 1956 af Poul Rudi og Otto Brandenburg. Kort efter kom John Mogensen til, og da baggårdspumaen Otto Brandenburg forlod kvartetten i 1958 for at gå solo blev han erstattet af Brønshøjs egen James Rasmussen.
I dag har James Rasmussen underholdt med sange af Four Jacks og John Mogensen i mere end tyve år. Han underholder publikum med de allerstørste radio-hits fra dengang, og fortæller undervejs anekdoter fra tiden. Med andre ord: Her er en enestående mulighed, for at høre og se den ægte vare og synge med på sange som Mandalay, Tom Dooley, Chaio Chaio Bambina, og Åh Marie A`ve`hjem te`dig.
Har man lyst til at nyde en søndagsplatte inden koncerten, så koster den 100 kroner og serveres kl. 12.30-13.30. Madbilletter til 100 kr. købes separat og kun i forsalg. Koncertbilletter koster ligeledes 100 kr. og købes i forsalg på pilegaarden.kk.dk.
Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top