Annonce
Stor bowlingaften i Brønshøj Boldklub
bowling-2.jpg
Vinderne af holdkonkurrencen blev Jan Juul Jørgensen, Brønshøj Boldklub, Finn Ryberg, BB, Marianne Mikkelsen, Erhversklubben, Christian Ove Carlsson, Brønshøj Husum Avis og Dennis Kjeldsen, Brønshøj Boldklub. Foto: Christian Ove Carlsson
Grøndals MultiCenter var en perfekt ramme, da Brønshøj Boldklub og klubbens netværk Erhvervsklubben ”Hvepsene” afholdt deres årlige traditionelle bowlingmesterskab for sponsorer og erhvervsklubmedlemmer

Det blev en velbesøgt aften, hvor 64 deltagere fra virksomhederne dystede om den ærefulde titel som ”Årets bowlingmester 2018”.

-Det er dejligt med den store tilslutning – med rekord mange deltagere i forhold til tidligere år”, fastslog Erhvervsklubbens formand Kim Høg Madsen og den travle sekretær Bent Mikkelsen.

Efter intens dyst på de 12 baner kunne Michael Stig Hansen fra Schiellerup/Meny Kaffe løfte mesterskabstrofæet.
På spindesiden var konkurrencen meget tæt – inden Britta Tørnes fra Romas velfortjent blev hædret som aftenens vinder blandt kvinderne.

Under den efterfølgende middag blev samtlige hold præmieret – præmier som velvilligt var doneret af Erhvervsklubbens medlemmer og sponsorer.

-Det blev en yderst vellykket aften – med sportslig udøvelse, pleje af erhvervsnetværket omkring Brønshøj Boldklub og hyggeligt samvær, fortalte Kim Høg Madsen.

Michael Stig Hansen fra Schiellerup/MENY kaffe blev vinder af mesterskabspokalen. Her står han med sit hold Pia Rasmussen, Golfrelations, Henriette Blichager, Husum Glarmester, Tonny Garlin, Hellbrandt A/S Trykscenter og Lars Asmussen fra Nykredit Center Glostrup. Foto: Christian Ove Carlsson

Vinder af damekonkurrencen blev Britta Tørnes, Romas (til højre). Her står hun sammen med Hanne Bodenhoff, Bodenhoffs Bagerier, Martin Porsmose, home Brønshøj, Ib Steffensen, Golfrelations og Mikael Berggreen, Berggreen VVS.
Foto: Christian Ove Carlsson

Sædvanen tro var det formanden Kim Høg Madsen, der styrede tropperne med sit store engagnement i ”Hvepsene ”og Brønshøj Boldklub. Her er det Britta Tørnes, der siger: ”Tak”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top