Tingbjerg – før og nu & Husum som industriby
Husum-gammelby_1939_københavns_stadsarkiv.jpg
Husum gammelby, fotograferet i 1939. Foto: Kilde: Københavns Stadsarkiv
Tirsdag d. 9. januar kl. 19-21 kan man høre lokalhistoriens vingesus til en lokalhistorisk billedaften i Pilegården om Tingbjerg og Husum

Der bliver vist billeder fra dengang Tingbjerg var kolonihaver og bar mark og industrivirksomheder huserede i Husum. Man kan også høre mere om arkitekten bag Tingbjerg-byggeriet, den karismatiske byplanlægger og forfatter, Steen Eiler Rasmussen.

Der bliver også set nærmere på Husum som industriby. Husum har gennem tiderne haft mange større virksomheder, bl.a. Dahl-Jensens porcelænsfabrik, Husumtryk, Husum Bryggeri og Gulvkludefabrikken. Der bliver med andre ord kigget tilbage på en produktiv tid.

Billedaftenen er arrangeret af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Der er fri entré.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top