Annonce
Mine kunder fandt lokale til mig
irene-arvig.jpg
Irene Arvig er stadigvæk forhandler af parykker, tager på hjemmebesøg og laver make up. Foto: DB
Efter treogethalvt år på Husumvej 133 er Irene Arvig og ”Din Frisør” rykket til Frederikssundsvej 303

Det skulle gå stærkt, da beslutningen om at flytte salonen først var taget. Derfor tog Irene Arvigs kunder også affære, for at hjælpe hende med at finde et nyt lokale i Husum.

-Det er fantastisk og rørende at have sådanne kunder. Flere kørte op og ned af Frederikssundsvej for at se, om der var ledige lokaler og til sidst fandt de et lige rundt om hjørnet, fortæller en glad Irene Arvig.

-Det er den 3. forretning, jeg har i Husum og det bliver også den sidste, forsikrer Irene Arvig, der til næste år kan fejre 33 års jubilæum, hvoraf de 30 år har været som frisør i Husum.
Irene Arvig overvejede et kort øjeblik at flytte salonen nærmere sin bopæl i Nærum, men de mange trofaste kunder har i sidste ende været afgørende for, at Irene bliver, hvor hun allerhelst vil være.

-Nu kan jeg råde over min egen forretning og over hvem, jeg vil have ansat. Jeg arbejder sammen med Anja, som har haft frisørsalon på Nørrebro og sammen satser vi på at oprette weekendskole for frisørelever, der synes, de vil lære mere, fortæller Irene Arvig, der også har ansat en neglepige, der begynder i salonen den 1. februar.

Udover det så har Irene fået plads til også at tilbyde massage. Til sommer starter der to sportsmassører hos ”Din Frisør”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top