Stor sejr til Stadion
Stadion-HIK1.jpg

I efteråret måtte Stadions gule spillere nøjes med uafgjort mod HIK, men i weekenden vandt man med 12 overskydende mål på hjemmebane. Foto: Christian Ove Carlsson

Foto: Christian Ove Carlsson
Vandt med 31-19 over HIK og fastholder andenpladsen i 2. division

Selv om IF Stadion gjorde, hvad de skulle, så er der ved at opstå en lille smule spænding om andenpladsen i herrehåndboldens 2. division. Selv vandt Stadion endnu en gang hjemme i EnergiCenter Voldparken Hallen med 31-19 over HIK.

Næstved/Herlufsholm har nemlig fået lagt yderligere et par sejre til, efter man for tre runder siden overraskende slog Stadion. Sydsjællænderne er seks point efter Stadion, men har en kamp i hånden – så hvis de vinder den, er de kun fire point efter med seks spillerunder igen. Køge fører suverænt 2. division og står til direkte oprykning, mens nr. 2 skal spille et oprykningsspil.

På lørdag spiller Stadion igen hjemme i EnergiCenter Voldparken Hallen. Denne gang er det Hvidovre IF, der kommer på besøg kl. 14.30. Det er Stadion, der har revanche til gode, da Hvidovre overraskende vandt 24-19.

Stadions forsvar arbejdede hårdt på at forsvare eget mål. Foto: Christian Ove Carlsson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top