Annonce
Husum slog Brønshøjs næstbedste
Husum Boldklub sejrede 2-0 over Brønshøjs divisionsreserver

Det kunne ikke blive meget mere lokalt, da Brønshøj og Husum mødtes i en træningskamp i dag. Husum viste sig at være stærkest, da de kunne tage hjem til den anden side af Frederikssundsvej med en 2-0-sejr.

Husum var det bedste hold i kampen, og de skabte flere chancer, men skarpheden har stadig brug for lidt træning her i vinterpausen, inden Husum starter foråret den 29. marts ude mod Hellas.
I den anden ende havde Brønshøj svært ved at kreere chancer. Der var tilløb til nogle ting, men den sidste aflevering sad ikke altid lige i skabet.

Men der er stadig tid til at forbedre sig for klubbens 2. seniorhold, der først starter sæsonen den 9. april kl. 19 hjemme mod FB 2.

Mads Degel sørgede for Husums første scoring efter 30 minutter. Seks minutter efter pausen øgede Hector Mandrup til slutresultatet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top