Annonce
Lokale historiske billeder på nettet
Husum-Gadekær.jpg
Husum Gadekær, da der stadig var landsbyidyl i Husum. I dag ligger Føtex på stedet. Billedet ligger på kbhbilleder.dk, og er taget i maj 1903 af Fritz Theodor Benzen. Foto: Fritz Theodor Benzen.
Hjemmesiden kbhbilleder.dk indeholder en guldgrube af gamle billeder – også mange fra Brønshøj-Husum

Er man interesseret i fx gamle luftfotografier fra Brønshøj-Husum, billeder fra den gamle Husum landsby eller historiske gadefotografier, kan man finde utallige billeder på hjemmesiden Kbhbilleder.dk, der drives af Historie & Kunst, Københavns Kommune, som er en sammenslutning af Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv, Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsens Museum.

På kbhbilleder.dk kan man finde kulturhistoriske fotografier fra blandt andet Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv, samt kort og tegninger. Der kommer løbende mere materiale til i takt med at samlingerne digitaliseres og registreres.

Samlingerne rummer primært materiale fra og om København og Frederiksberg, og i øjeblikket indeholder hjemmesiden mere end 83.000 billeder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top