Annonce
Nærvær på Efterslægten
minh-doky.jpg
Chris Minh Doky fortalte i fredags på Efterslægten om sit fascinerende liv med op- og nedture med musikken som fast ledsager. Det blev også til et par numre på bassen. Foto: Ole Vadmand
Det handlede om nærvær, musik – og fødselsdag – da 450 kursister, lærere og honoratiores i fredags fejrede HF-Centret Efterslægtens 232 års fødselsdag. Årets gæsteforelæser var den verdensberømte danske jazzbassist Chris Minh Doky

”Livet var blevet til målbarhed og bundlinjer,” berettede Chris Minh Doky om sit liv, dengang alt i hans liv lignede drømmen om succes og rigdom. Hvorefter han gik helt ned. ”Jeg var der slet ikke”. Det var omdrejningspunktet i hans foredrag om nærvær, lykke og glæde, og om at bruge ”det musikalske mindset”.

Tilbage til 1700-tallet
Forinden havde Efterslægtens rektor, Anne Frausing, i lyntempo bragt tilhørerne igennem 232 års historie om Efterslægten, startende i 1700-tallets oplysningstid, hvor Efterslægten startede som borgerskabets alternative skole, flyttede ind i Gabels Gård på Østergade, der hvor Illum ligger i dag, og hvor Struensee ifølge rygtet havde indlogeret 15 ”engelske damer” i kælderen – og frem til i dag, hvor Efterslægten fortsat hylder principperne fra dengang: Respekt, tolerance, tillid og ligeværd.

Tilbage til 1970’erne
Også Chris Minh Doky gik tilbage i tiden for at fortælle om sin opvækst på Nørrebro i et multietnisk miljø – ”Min far var fra Vietnam, min mor var fra Vanløse” – og om musikkens rolle i hans liv. ”Jeg skulle være læge, men så fandt musikken mig,” fortalte han. Tilfældet spillede nu også med, da han nærmest dumpede ind i Tivoligarden, da han pludselig fik en bas foræret, og da han også nærmest dumpede ind i Finn Zieglers husorkester i det legendariske jazzhus La Fontaine.

Chris Minh Doky fortalte levende og humoristisk om, hvordan han som 18-årig rejste til New York, levede som gademusikant og blev opdaget. Herefter gik det hurtigt fra gadehjørnet til en luksuslejlighed på Manhattan. Men ganske langsomt var det ikke længere nok: ”Musikken blev bare til undskyldningen for at komme med til festen. Jeg var slet ikke til stede i musikken.” Og sådan har det set ud, hver gang krisen overtog i Chris Minh Dokys liv.

Passionen
”Passionen har ambitionen indbygget, så har man passionen, behøver man ikke tænke på ambitionen” fortsatte han. ”Men omvendt kan man sagtens opfylde sine ambitioner uden at have passionen med, og når passionen og ambitionen blev splittet ad, og jeg foretog mig noget, som ikke krævede mit 100 % nærvær, blev det ambitionen, der dominerede. Jeg var der slet ikke.”

”Hvordan ved man, at man er glad, hvis man aldrig har prøvet at være ked af det?” spurgte Chris Minh Doky som afrunding for at pege på, hvor vigtigt det er, at man, ikke bare som musiker, er til stede, lader tingene strømme igennem sig og er nærværende.” Nogle rigtig gode pointer, og en rigtig god historie, Efterslægtens kursister og personale fik som fødselsdagsgave.

Chris Minh Doky udgav i 2016 bogen “Nærvær”, hvor han inspirerer med sine erfaringer og metoder, der udspringer fra musikkens verden, og hvordan disse kan overføres og bruges i alle dele af livet. Med en musikalsk tilgang kan man opnå et bedre sammenspil og nærvær. Ikke blot som musiker, men som menneske i en stadig mere hektisk hverdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top