Annonce
Støttearrangement i Brønshøj Boldklub for Kiberas børn
kiberas-børn.jpg
Den lokale ildsjæl Heidi Katja Andersen fra Tingbjerg har været i Nairobi i Kenya, hvor hun og familien besøgte en skole i Kibera, som ligger i et af verdens største slumområder

-I midten af oktober besøgte min familie og jeg Raila Educational Centre, som er en skole der dagligt har 1300 elever. Alle eleverne er bosat i Kibera, og er underlagt den daglige stress det medfører at vokse op i et samfund hvor 95% ligger under fattigdomsgrænsen. Flere af eleverne er forældreløse, og bor så ved familiemedlemmer eller andre der har taget barnet til sig, fortæller Heidi, der nu sammen med andre ildsjæle vil samle ind til skolen
-Grunden til denne indsamling er at skolen desværre ikke selv er i stand til at skaffe midlerne. De er blevet givet en sum penge, men de penge har kun rakt til at reparere de brændte klasselokaler, og nogle af de smadrede ruder. Deres eneste mulighed for at skaffe pengene, er ved at spørge forældre og andre tilknyttede om de kan bidrage med små donationer, fortæller Heidi, der har fået lov til at afholde støttearrangement i Brønshøj Boldklub på Ruten 2, den 24. marts fra kl. 16.00
Læs mere på www. kiberasvenner.org

Foreløbigt program:
16:00 – Dørene åbnes
17:00 – Velkomst
18:00: Christian Juncker (musik)
19:00 Lodtrækning af gevinster
20:00 Michael Maretti (fra Orgelheimers)
Der vil være mulighed for at købe kunstværker, øl, sodavand, vin samt pølser og sandwich.

Der vil også for billige penge, være mulighed for at vinde præmier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top