Annonce
Amerikanske bluestoner i Brønshøj
guy-forsyth-band-2_fotokreditering_Matt_Sturtevart.jpg
Den sammenspillede trio-konstellation tæller også ægteparret Nina og Jeff Botta på henholdsvis trommer og bas. Foto: Matt Sturtevart
Den lokale musikforening Music House Brønshøj formår som få andre i København at tiltrække de udenlandske blues- og roots-musikere

Man skulle være hurtig på aftrækkeren for at få billetter til den for længst udsolgte koncert med amerikanske Dana Fuchs, som giver koncert i Pilegården onsdag d. 18. april kl. 20. Her venter der publikum en akustisk aften med en stærk blues- og rockvokal og stemningsfuldt guitarakkompagnement af Jon Diamond.

Guy Forsyth
Få dage senere mandag d. 23. april kl. 20 venter der endnu en koncert med en entertainer i særklasse.

Multi-instrumentalisten, sangeren og sangskriveren Guy Forsyth er oprindeligt fra Kansas, men har i dag base i Austin i Texas, der er kendt for sin pulserende bluesscene. Her står han som en respektfuld fornyer af blues-traditionen og som garant for koncerter, hvor humor, seriøsitet og autenticitet går hånd i hånd. Har man oplevet ham live tidligere, så ved man, at man kan se frem til en besnærende musikalitet og ægte showmanship.

Dertil kommer en varm og rå vokal, fede melodier og heftige soloer på alt lige fra guitar, ukulele, mundharpe og sav!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top