Annonce
Brønshøjs mentale krigere
De-mentale-krigere.jpg
Kim Boye (manden i midten med fuldskæg) holdt et spændende foredrag for Brønshøj U15-talenter. Foto: Christian Ove Carlsson.
Den tidligere professionelle fodboldspiller Kim Boye tog en snak med Brønshøj U15-talenter

Kim Boye har prøvet det selv. I AB, Brøndby og FC Barcelona. Den 49-årige nuværende coach og forfatter var et kæmpe fodboldtalent, men talentet blev aldrig rigtigt udfoldet. Han har skrevet bogen ”Den mentale kriger”, og i sidste uge var han forbi Brønshøjs to U15-hold, hvor han holdt et foredrag, inden han gik i dialog med de unge spillere.

– Det var noget af en øjenåbner for vores spillere. Kim gjorde en del ud af at fortælle dem, at de også skal kigge indad i stedet for udad, når det går dårligt. De er ikke nok at skyde skylden på dommeren, kammeraterne eller træneren, når det ikke kører, som det skal. Teenagere har generelt en veludviklet uretfærdighedssans, og den kan der arbejdes med fortæller drengenes træner Ali Mohammed.

Brønshøjs U15-hold er en stor succes og blev præmieret med idrætsprisen sidste år. U15-mandskabet er nu splittet op i to 11-mandshold, som begge gør det godt. Forleden vandt U15-holdet i mesterrækken med ikke mindre end 10-5(!) over AB Tårnby. Så her kan man vist ikke tale om scoringskrise. Sejren blev opnået blot et par dage, efter at Kim Boye havde været på besøg!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top