Annonce
Civilsamfundet kan bidrage i Tingbjerg
Ifølge Børnekonventionens artikel 28 skal vi gøre højere uddannelse tilgængelig for alle børn

Af Camilla Burgwald, sekretariatschef i Red Barnet Ungdom

Ifølge Børnekonventionens artikel 28 skal vi gøre højere uddannelse tilgængelig for alle børn. Derfor bør vi løfte i flok, så flere børn i fx Tingbjerg opnår at blive uddannelsesparate inden de afslutter 9. klasse. Vi har alle et ansvar for børn, men mange politikere peger primært på forældreansvaret. I regi af Red Barnet Ungdom træder unge, engagerede frivillige til, netop når forældrenes ressourcer svigter. Jeg påstår ikke, at vi med en frivillig indsats med garanti kan gøre 4 ud af 5 elever uddannelsesparate mellem 8. og 9. klasse. Slet ikke. Men jeg er overbevist om, at civilsamfundet kan yde et væsentligt bidrag, også langt inden 8. klasse.

For børnenes skyld – og fordi civilsamfundet er overset i omtalen af potentielle løsninger – er jeg glad for at Egmont Fonden og Red Barnet Ungdom har indgået partnerskab om at give flere udsatte børn mod på skolelivet bl.a. via etablering af 120 læringscaféer, etablering af match mellem Lektievenner og ved øget fokus på dialog med børnene selv, om deres vurdering af barrierer for egen læring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top