Annonce
Husum lægger afstand til Politiet
Husum-lægger-afstand-til-Politiet.jpg
Husums Hector Mandrup Hansen (nr. 10) og Mathias Frydensbjerg fejrer scoringen til 3-1. Foto: Christian Ove Carlsson.
Efter en sejr over rækkens nr. 3 i serie 1 har Husum Boldklub et forspring på 10 point ned til Politiet på andenpladsen

Intet kan tilsyneladende stoppe Husum. I den forløbne uge eliminerede klubben først KFUM fra Københavnsserien i pokalturneringen, og i weekenden besejrede man på Kløvermarken Christiania med 3-2 i serie 1.

Pokalsejren over KFUM kom i hus efter forlænget spilletid. Mads Degel bragte Husum foran midt i 1. halvleg. KFUMs Malte Vangsted Larsen udlignede på hovedstød straks i 2. halvleg. I den forlængede spilletid var det Christoffer Sisbo, der i 99. minut direkte på frispark sparkede Husum videre til 2. runde mod Østerbro IF.

I serie 1 var der gode nyheder for Husum. For mens man vandt over Christiania, så har Politiet på andenpladsen tabt deres to seneste kampe, og de er nu 10 point efter Husum. På Kløvermarken sørgede Morten Levinsen med to scoringer (i det 13. og 67. minut) på to oplæg fra Mathias Frydensbjerg, mens Morten Levinsen selv lagde op til Hector Mandrup Hansen.
Husum skal i næste turneringskamp på lørdag kl. 13 møde FC Udfordringen i Husumparken.

Vigtig sejr
Boldklubben Fix sikrede sig en vigtig sejr i bundkampen mod Nørrebro United, der blev besejret med 1-0. I pokalturneringen er Fix klar til 2. runde efter en sejr uden kamp. I 2. runde skal man møde FC Nanoq. Næste turneringskamp er ude mod KFB på Kløvermarken lørdag kl. 13.

I serie 2 er oprykningschancen for Stefan væk. Det blev 1-1 ude mod Amager FF. I pokalturneringens 2. runde skal man møde Nørrebro Boldklub. I turneringen møder Stefan på kunstbanen ved Grøndals Centret Boldklubben Pioneren Store bededag kl. 13.30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top