Annonce
Jeg har intet fortrudt
rasmus-finalesang.jpg
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Det kom som noget af en overraskelse, at det lokale sangtalent Rasmus Therkildsen ikke nåede at synge den sidste sang i finalen i X Factor i fredags. Den syngende tømrer fra Husum var ellers spået de helt store vinderchancer

Dagene derpå har 28-årige Rasmus Therkildsen haft mulighed for at fordøje alle de oplevelser, han har haft de sidste mange måneder – en intens tid med nye mennesker og mange forventninger.
Og det er da heller ikke en skuffet Rasmus, som Brønshøj-Husum Avis møder.

-Jeg har intet fortrudt. Det har været en gave at være med, og jeg har fået så meget ud af det, fastslår Rasmus, der også har fået mange kommentarer efter finalen og på hans tredje plads.
-Jeg har fået bunker af SMS’er fra folk, som synes, jeg burde have vundet X Factor , men jeg er bare glad for, at jeg nåede så langt. Både Jamie Talbot og Place On Earth var virkelig dygtige og leverede flot, siger Rasmus, der den kommende tid kommer til at rejse rundt i hele landet for at synge.

-I denne uge skal jeg bare tage den med ro. Jeg er stand by på mit tømrerjob, men jeg ved også, at jeg skal lave musik. X Factor har bare gjort mig bevidst om, hvad jeg kan. Jeg har fået så meget mere tro på mig selv, fastslår Rasmus Therkildsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top