Annonce
Kræmmermarked på Bellahøj
uploads_15679_Kandis-2018.jpg
KANDIS optræder lørdag aften på Bellahøj. Foto: presse
Bellahøj Kræmmermarked den 20.-22. april med bl.a. Onkel Reje, Kandis og Grand Prix vinder Rasmussen

Igen i år lægger Bellahøjmarken græs til det store marked, hvor der sælges alskens ting og sager, gammelt og nyt, og mad i mange varianter. I alt 300 stande som rykker ind og underholdning for enhver smag.

Den danske Grand Prix vinder Rasmussen giver en gæsteoptræden på Bellahøj Kræmmermarked lørdag den. 21. april, kl. 14, inden han drager videre til den store internationale finale. Senere på lørdagen er det KANDIS, som er på scenen og spiller op til markedsbal i teltet, og børnenes favorit, Onkel Reje, er på scenen søndag, kl. 14.

Bellahøj Kræmmermarked, med kræmmere fra hele landet, forventer 20-30.000 besøgende over de 3 dage markedet varer. Udover kræmmerne og andet godtfolk er der tivolipark med forlystelser, og Cirkus Belladonna har 2 daglige forestillinger med gratis entre i cirkus. Ponyridning er også en del af aktiviteterne alle dagene. I hyggekroen spiller Lars Love Louise alle 3 dage dansktopmusik, og der er irsk musik i det irske telt alle 3 dage.

Åbningstider: fredag kl. 14-22, lørdag kl. 10-22 og søndag kl. 10-18.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top