Annonce
Dansefeberen kom til Brønshøj
Dans-Pilegården-05-21-18.jpg
Der var masser af glade smil, da Dansekapellet i sidste uge afholdt Suburban Dancefestival i bydelen. Masser af børn fik mulighed for at afprøve de krævende moves, som er en del af hip hop. Foto: Kaj Bonne.
Suburban dansefestival indtog sammen med sommeren i sidste uge bydelen med indhold fra fransk cykelakrobatik, buddhistisk breakdance, workshops og koncerter

Festivalen så dagens lys sidste år og fortsætter i år med fejringen af den urbane dans. Det er Dansekapellet, der stod bag arrangementet, der fandt sted I Brønshøj og Tingbjerg fra den 12.-19. maj.
Festivallen rullede sig som det første ud på Brønshøj Bibliotek med hip hop i trådløse høretelefonerne til en omgang Silent Disco blandt bogreoler, borgerservice og avislæsere uden et eneste ”schhhh”. I Pilegården havde Brønshøj Skoles 4. klasser fuld gang i bentøjet, da danselærer Søren underviste nysgerrige og glade elever i grundlæggende hip hop. I starten var eleverne lidt generte for at springe ud i de fysiske udfordringer, men fandt mere og mere fodfæste i takt med trygheden ved rytmer og bevægelser blev større.

-Vores mål er at vise det bedste af urban dance, som er det ypperste indenfor hip hop og så har vi erfaringer med at dans er inkluderende. Det er alle hudfarver og nationaliteter, der mødes i et stort fællesskab. Derudover er det også en mulighed for at komme ud og møde de unge og for at udvikle talenter, fortæller Anne Sønderstrup, der er souschef i Dansekapellet og projektleder på Suburban Dancefestival.

Og det har været helt bevidst, at Suburban Dancefestival er kommet til bydelen.

– Der er så mange festivaller inde i København og vi vil også gerne have et kulturelt liv til Brønshøj, Tingbjerg og Bispebjerg, siger Anne Sønderstrup, der er glad for at hun har fået dansere fra Frankrig, Sydkorea, Vietnam, England, Brasilien og Danmark til at inspirere, undervise og optræde.

Tingbjerg All Girl Crew
En gruppe unge piger fra Tingbjerg har siden starten af april dedikeret sig til hip hop dansen. Sammen med den engelske danser og koreograf Kloe Dean og danske Esther Chipo fra Dansekapellet har Tingbjerg-pigerne arbejdet intensivt på at skabe deres eget værk. Et værk som formidler budskabet om sammenhold, styrke og glæden ved dansen.

– Det mest udfordrende har været, at lære koreografien fra Kloé Dean og den største succes er, at vi faktisk gjorde det og at pigerne ikke gav op, selvom det var hårdt. For mig har det været en succes fra starten. Jeg startede med ingen elever, efter en uges rekruttering til at have syv piger, der bruger rigtig meget af deres fritid for at få det her op at stå. Vi er meget stolte, fortæller pigernes træner Ester Chipo fra Dansekapellet.

Dansekapellet har fået 3-årig støtte gennem Slots- og Kulturstyrelsen, Augustinus Fonden og Lokaludvalget – næste år afholdes Dancefestival allerede i kalenderen i uge 21.

L’HOMME V er en duet mellem en mand og hans cykel opført af den franske danser og BMX-kunstner Vincent Warin til musik af cellist William Schotte. Danseforestilling blev opført på Brønshøj Torv lørdag. Pressefoto

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top