Annonce
Et lokalt slag for truet dyreart
WWF_OS_High_Res.jpg
Der lever cirka lige så mange bjerggorillaer som elever på Brønshøj Skole. Foto: WWF
WWF Verdensnaturfonden er netop nu i gang med en kampagne for bevarelsen af bjerggorillaerne i Bwindi i Uganda.

Der er kun 880 bjerggorillaer tilbage og skuespilleren Ghita Nørby er ambassadør for WWF på kampagnen. Hun har blandt andet været med og se dem og kommunikerer nu om dem vidt og bredt.

Men da det kan være lidt svært at kommunikere, hvor mange 880 er, så bad WWF Brønshøj Skole om at hjælpe. De har nemlig 875 elever på skolen, og i forrige uge stillede alle elever sig op og formede et ”OS”, da kampagnen hedder Operation Os.

– Det var så dejligt at se opbakningen fra lærerne og ikke mindst fra eleverne. Bjerggorillaerne er blandt andet truet af tab af levesteder, da lokalbefolkningen kommer tættere og tættere på skoven, som de lever i, siger Fabijana Popovic fra WWF.

Bjerggorillaernes levesteder er skåret ned til blot to bjergskovområder i det centrale Afrika. De frodige skove, som er deres kilde til ly og føde bliver ryddet for at skaffe tømmer, lave veje og gøre plads til landbrug. De er omringet af menneskelig bebyggelse og eksponeret for mange turister.

Derfor er de ekstremt udsatte for sygdomme overført fra mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top