Annonce
Godt humør, sommer og motion
2.jpg
Lis Søkvist (fjerde fra højre) var med sine 90 år sandsynligvis alderspræsident til Brønshøj-Husum Walks. Foto: Kaj Bonne
For 8. gang blev der gennemført Brønshøj-Husum Walks for seniorer

Der var næsten 60 tilmeldte seniorer, da der fredag formiddag i sidste uge blev afholdt Brønshøj-Husum Walks med start og fælles opvarmning på den store plæne på hjørnet af Åkandevej og Ruten ved Utterslev Mose. Herfra blev deltagerne sendt ud på den ca. 2 km lange rute, hvor der var fem poster, hvor deltagerne kunne teste færdigheder og evner.

Det er Brønshøj-Husum Lokaludvalgets Socialudvalg, der arrangerer turen i samarbejde med en række lokale pensionistcentre og Kulturhuset Pilegården, der var turens mål. I Pilegården var der fælles afslutning på en god og stimulerende tur med sandwich, kaffe og uddeling af diplomer.

Det var den nyvalgte formand for Lokaludvalgets Socialudvalg, Stine Skot, der bød velkommen til starten i Tingbjerg. – Når vi de øvrige år har startet Brønshøj-Husum Walks, plejer vi at sige, at vi sammen skal gå sommeren i møde. Det er dog ikke nødvendigt i dag, hvor sommeren er her med sol og 25 grader i skyggen, sagde Stine Skot.

Baggrunden for arrangementet er blandt andet at gøre en lokal indsats for, at også lidt ældre kan have glæde af at dyrke motion, at styrke fællesskabet samt bidrage til at mindske den ensomhed, som mange ældre oplever.

Alle fulgte instruktørens anvisninger til opvarmningen. Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top