Annonce
Husums suveræne revanche
Husums-suveræne-revanche.jpg
Morten Levinsen var her der og alle vegne fredag aften i Husumparken. Foto: Christian Ove Carlsson.
For få uger siden tabte Husum i pokalen til Østerbro IF, men i fredags tog Husum-spillerne en grum revanche

5-0! Husum Boldklubs stormtropper i fodboldens serie 1 har afstukket en sikker kurs og en tilbagevenden til Københavnsserien i første hug.
Det var Østerbro IF, som fik klø i Husumparken i fredags. Særligt Morten Levinsen var i hopla med tre mål.

Husums værste konkurrenter, Politiet ”trak politistavene” mod Boldklubben Rødovre og vandt 5-0. Med blot fem resterende runder er Husums forspring på syv point. Dragør på tredjepladsen er 12 point efter Husum og er efter nederlag på 0-4 til FC Udfordringen formentlig sat af i kampen om førstepladsen.

Husum Support har to uger i forvejen fyldt bussen til Dragør. Om det er det sportslige, der lokker, eller de gratis bajere er aldrig til at vide. Kampen spilles lørdag den 26. maj kl. 13.00 i Dragør. Men allerede på fredag kl. 18.30 får Husum CBS Sport på besøg i Husumparken.

Josef Moussa (tv.) kom også forrest i denne duel mod Østerbro IF. Foto: Christian Ove Carlsson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top