Annonce
Lokale piger til dansefestival
Tingbjergs-eget-dansecrew.jpg
Tingbjergs eget dansecrew. Foto: Line Falk Tranberg
En gruppe unge piger fra Tingbjerg har dedikeret sig til hip hop dansen

Pigerne i projektet Tingbjerg All Girl Crew optrådte flere gange under den nyligt afholdte subURBAN DANCE festivalen og selvfølgelig også på deres egen hjemmebane i Tingbjerg, hvor små hundrede mennesker var kommet for at se danseforestillingen.

Invitation fra borgmesteren
Kultur- og Fritidsborgmester Niko Grünfeld besøgte pigerne under deres træning for nogle uger siden på Tingbjerg Skole og er vild med danseprojektet.

Pigerne fik endda en invitation til at optræde på Rådhuset efter sommerferien. – Jeg blev meget imponeret, da jeg besøgte pigernes træning i Tingbjerg for nylig. De er dygtige, dedikerede og bruger dansen kreativt som udtryksform. Kultur bringer os sammen, siger Niko Grünfeld.

Projektet Tingbjerg All Girl Crew er finansieret af Tingbjerg-Husum partnerskab og har til formål at skabe positive fællesskaber gennem dans og fysiske kreative processer og i sidste ende at få børn og unge til at deltage i foreningslivet. Danseindsatsen er et samarbejde mellem Tingbjerg Skole, Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus og Dansekapellet.

Tingbjerg-pigerne sammen med deres idoler fra London, som har lært dem den serie, som de optrådte med i Tingbjerg. Foto: Line Falk Tranberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top