Annonce
Ny musik fra Juncker
Brønshøjs egen Christian Juncker spille live musik og fortælle om sin musik og sine mange rejser


Juncker får ordet den 11. maj hvor han blandet andet præsenterer sit nye album Globus NV, der tager udgangspunkt i Københavns nordvestlige del og Brønshøj især. Foto: DB

Albumaktuelle Juncker kommer til Husum Bibliotek og spiller sange og fortæller om sine noget utraditionelle spillejobs, hvor han bl.a. har spillet i folks hjem, forsamlingshuse, boreplatforme, biblioteker og meget mere. Han bor til daglig i Brønshøj og tager som kunstner ofte udgangspunkt i det nære, der omgiver ham. Så man kan godt sige at lokalområdet har dannet grobund for tilblivelsen af hans musik også Junckers seneste album Globus NV, der udkom St. Bededag. Fredag d. 11. maj kl 16 har du nu en unik mulighed for ganske gratis at komme helt tæt på musikeren og høre hans musik og historier i intime og hyggelige omgivelser på Husum Bibliotek.
-Denne gang er det alle mine eventyr jorden rundt samt spadsereture i Københavns nordvestlige hjørne, som markerer mine sanges ydre poler i et kontrastfyldt spænd mellem det globale og det lokale. Det er her, jeg forsøger at føle mig til rette. Jeg tager et sidste opgør med fortiden, berører nutidige samfundssymptomer, skitserer fremtidsudsigter, bokser med troen og beskriver kærligheden. Med alle de knuder, som disse felter nødvendigvis indebærer, blot lysere end før og væsentligt mere imødekommende. Et billede på tilblivelsen af et helt menneske, som er ved at finde balance og ro i en verden, der snurrer hurtigere og hurtigere rundt i vekslen mellem tro og tvivl, fortid og fremtid, nærvær og fravær, hverdag og fest, smerte og glæde, drøm og virkelighed, det lokale og det globale og ikke mindst had og kærlighed. Deraf titlen, som indfanger spændet i min verden, stort som småt, siger Christian Juncker.

DB

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top